Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
63
landskab. Her kan bræens trinvise tilbagegang fra Foldalen
følges sydover mod Rondane. Flere steder sees leierne efter de
gamle bræelve som nordenfor Faldet og mellem Faldet og
Stadsbu-øjen. Kort i nordvest for dette sted er der saa at sige et
aftryk af bræens ende. Langs begge sider af en lang, smal myr
løber høie morænevolde, og ved nordenden afspærres myren af
morænehauge.
Egge. Flere steder optræder egge eller aurrygge af betydelig
længde, undertiden opfattet som sidemoræner, men vel ofte
nærmere svarende til det, svenskerne kalder åsar, om hvis dannelse
der har gjort sig saa mange meninger gjældende. En udmærket aas
er der i Tufsingdalen paa elvens østside, vel udviklet f. eks. øst
for gaarden Sæter. Denne eg kaldes Egga eller Stormyregga og
kan vel følges en god norsk mil.
Hørbye omtaler deslige egge og siger, at i dale med flad
bund former de løse afleininger sig til «egge». Det er formen,
som karakteriserer eggene, idet de har stor udstrækning i længden,
men i forhold kun liden i bredden, siderne er steile og den
øverste del meget skarp. Som oftest strækker de sig frem midt
i dalens bund, parallelt med dens sider, til hvilke de dog ogsaa
paa enkelte steder nærmer sig mere eller mindre. Undertiden
er de afbrudt af elveløb, saa at de danner adskilte forhøininger
liggende i en mere eller mindre ret linje; men oftest gaar de
uden afbrydelse over en stor strækning i samme retning som
dalen. De bestaar af stene af enhver størrelse, ligefra fin sand,
som ofte ligger lagvis, indtil store rullestene og stene med kanter.
En lignende eg, aas eller moræne omtales af J. Rekstad fra
øvre Foldalen. Den viser paa mange steder skraa eller hvælvede
lag og faar derved lighed med de svenske åsar.
Den begynder udenfor amtet ligeoverfor Hjerkinn paa
sydsiden af Folla delt i to arme, en paa hver side af den låve koll
mellem Gautsæter og Rydningsøjen, følger sydsiden af Folla til
Ryd-ningsøjen og gaar over paa nordsiden, idet den bugter sig østover i
den flade dalbund til Slaaen, hvor den atter gaar over Folla.
Nu gjør dalen en bøining, men morænen følger ikke mere dens
retning, men gaar paa skraa op efter den søndre dalside.
Morænens længde er omkring 7 km., og den har en meget vekslende
ydre form, snart er den kun som en eneste grusryg med høide
mellem 5 og 10 ru., snart deler den sig i to eller flere rygge,
og atter andre steder i langstrakte grushauge.
Fra egnen om rigsgrændsen ved Fæmunden omtaler Hørbye
svære blokkesamlinger, hvor blokkene selv ligger uregelmæssig,
men hvor de alle tilsammen danner «egge», som man andetsteds
ser hyppig bestaaende af sand og mindre rullestene; disse egge
bestaar derimod af lutter blokke af ofte hele favnes tvermaal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
