- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
68

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

HEDEMARKENS AMT.

vente at finde en indsjø høiere op, saaledes som Mjøsen,
Rands-fjord o. s. v. ligger symmetrisk i dalførerne længer vest. I stedet
for en indsjø træffer man opigjennem Solør svære moer i en
høide paa 160—180 m. Den største af disse moer er
Haslemoen, hvor veien gaar i en ret linje mellem 8 og 9 km., til
hvilken slutter sig Glesmyren henimod Gjesaassjøen, 175 m. o. h.,
og videre de løse masser temmelig langt op i Flisa, hvor
høiden heller ikke naar over 175 m. før langt op i dalen. Hvis
alle disse løse masser tænkes forenet, er det sandsynligt, at der
vilde danne sig en stor sjø, svarende til Mjøsen og de andre
sjøer i de vestligere dalfører.

Høideforholdene fra morænen ved Kongsvinger og nordover
er noksaa eiendommelige. Jernbanestationen ved Kongsvinger
nær Glommen ligger 147 m. o. h. Hvis der sattes en dam her,
vilde Glommens vand gaa ind i Vingersjøen og videre efter
Vrangsaaens løb, den vei, som jernbanen nu gaar til Sverige.
Høideforskjellen er ikke større, end at en del af Glommens vand
allerede nu tager denne vei i flomtider ind i Sverige. Maaske
er dette ogsaa Glommens gamle løb, saaledes at den i sin tid
har fortsat i sydlig retning ind i Sverige, og først senere har
magtet at gjennemskjære morænen ved Kongsvinger og tage
veien mod vestnordvest, som den nu gjør. Tænkes morænen ved
Kongsvinger at spærre for Glommen her med en høide af
omtrent 13 m., saa vil den komme til at ligge 160 m. o. h.,
og hvis der da ogsaa var en spærring et sted i Vrangselvens
dalføre eller ved Vingersjøen, saa vilde der blive en sjø helt op
til Vaaler.

Over jordbunden i Solør har K. O. Bjørlykke antillet
iagttagelser :

Det flade, brede dalføre mellem Elverum . og Kongsvinger er
opfyldt af løse masser. Blokke og grovere materiale, der er
transporteret af isen, er forholdsvis sjelden og lidet fremtrædende.
De ældste lag af større udstrækning er et lagdelt, skivet ler, der
ved tynde sandskikter og forskjelligfarvede baand faar i tversnit
et stribet udseende. Dette ler træder ikke ofte i dagen; hvor
Glommen har bortført de overliggende sand- og gruslag, kan det
undertiden stikke frem.

Saadant ler er iagttaget ved Kongsgaarden i Grue (ca. 160
m. o. h.), ved Vaalbækken nord for Vaaler kirke, ved en bæk
nord for Kaaten skydsstation (150—160 m. o. h.), syd for Sætre
i Hof, 170 m. o. h., og maaske er det samme ler i teglværket
ved Narverud i Grue, 180 m. o. h. Over leret ligger sand og
tildels aur, 4 til 13 m. mægtig, afsat af Glommen.

I Solør ligger over sandlagene et ca. 1 m. mægtigt lag af
en meget fin jordart, koppjord, der staar nær kvabben i Østerda-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free