- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
115

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

115

findes endnu, saa at vandstanden i sjøen fremdeles er opdæmmet
1.6 m. over den oprindelige.

Nu er det fra svensk side, man ønsker dam, da Fæmunden
vilde blive et vandresevoir for tømmerflødningen i elven nedenfor.

Tryssilelvens udløb ligger paa vestsiden af Fæmunden, ca.
4 km. fra sydenden af sjøen, og her er et grundt, svagt
strømmende ca. 150 m. langt stryk, der kaldes Gløtsundene, mellem
Fæmunden og den kun lidet lavere liggende Gløtsjø, der er ca. 2 km.
lang og ca. 1 km. bred. Fra denne sjø har Tryssilelven, der her
benævnes Gløtelven, sit udspring, og ved udløbet danner den en
ca. 4 m. høi fos, Damfossen; her blev den omtalte dam i sin tid
bygget. Fjeldet er her overdækket og bestaar af grovstenet aur.
Elven er saa grund, at den er vadet straks ovenfor fossen.

Det antages, at der kunde paaregnes en tappehøide i
Fæmunden af 3.1 m., hvoraf 1.6 m. kunde tappes i dybden ned til
den gamle naturlige lavvandstand, og kun 1.5 m. maatte
tilveiebringes ved opdæmning over nuværende vandstand.

Som følge af høiden over havet, 673 m., er klimatet ved
sjøen haardt. Da dybden af sjøen ikke er saa stor, lægger
Fæmunden sig tidlig, som regel før jul, og den gaar først op sent
paa vaaren, som senere omtalt.

Korn modnes saare sjelden ved bredderne, af og til avles
poteter.

Bebyggelsen er spredt, ialt er omkring stranden omtrent 20
opsiddere.

Fædriften er hovednæringsveien; foruden nogle faa dyrkede
jordlapper er der mange udslaatter og paa flere steder taaleligt
beitesland ; en vigtig næring er skogdrift, og dertil kommer fisket
i Fæmunden som binærings vei.

Omkring Fæmunden er taalelig god skogbund, men den
største del af sjøens nedslagsdistrikt ligger over skoggrændsen og
bestaar væsentligst af moseklædt snaufjeld; skog vokser da kun
paa de lavest liggende strækninger af nedslagsdistriktet. Der er
her glissen furuskog med langsom reproduktion og en del birkeskog.

Ved den i 1901 mellem staten og Røros værk sluttede
overenskomst er skogene om Fæmunden delt mellem staten og Røros
værk, som senere omtalt.

Ved almindelig sommervandstand rinder fra Fæmunden til
Glommens vasdrag ca. 0.8 m.3 vand i sekundet gjennem de før
nævnte af Røros værk gravne render.

Flødningen af tømmeret paa Fæmunden var tidligere
besværlig; man tømrede sammen store flaater og ventede paa
søndenvind, hvilken vindretning er sjelden om vaaren, efterat sjøen
er gaaet op, heisede saa seil paa fiaaterne og seilede tømmeret
op til sjøens nordlige del.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free