Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
123
Sensjøen ligger i Tryssil, 529 m. o. h. og har et
fladeindhold af 1.5 km.s
Sjøen ligger klemt inde imellem høie fjelde paa begge sider:
Bratfjeldet i vest og Tverfjeldet i øst. Ved Sensjøens nordlige
ende ligger paa østsiden af sjøen gaarden Sensjøviken.
Omkring sjøen er frodig gran- og furuskog. Sjøens største
dybde er 35 m., paa et enkelt punkt ude i sjøen, ellers er den
opfyldt af flere grunde, mellem hvilke dybden varierer fra 15—
20 m. Sensjø er fiskerig, og i sjøen og de tilgrændsende dele
af Tryssilelv bliver aarlig opfisket 2500—3000 kg. ørret.
Ved det sydvestlige hjørne af Sensjøen danner vasdraget
Sensjøfos. Midt i fossen gjør elven en krok paa sig. Længden
af fossen er ca. 300 m., faldet 4.2 m.
I fossen er foretaget en del arbeider med bortminering af de
større stene, saa nu er flødningen her ikke besværlig.
Ca. 500 ru. nedenfor fossen udvider elven sig til 2—300 m.
til en stille, Haaen.
Fra Haaen ca. 14 km. nedover er faldet 82,2 m. Paa hele
den strækning er kun en ubetydelig stille, Ulvsjøfloen. Hele
stykket kan af øvede baadfolk befares i baad.
Straks nedenfor Haaen er Granesfossen, et næsten 1 km.
langt stryk, nedenfor her Sjoarfossen. Ca. 4 km. nedenfor Haaen
er den omtalte Ulvsjøfloen, en ca. 500 m. lang stille. Ca. 1.5
km. længere nede er Børsfossen, et 2—300 m. langt stryk,
under hvilket stryk der er et for tømmerflødningen slemt parti,
Stenkaasen.
Lidt længere nede danner elven et 300 m. langt stryk med
et fald af 4.2 m., Stygfossen, som derfor er et noksaa besværligt
sted for tømmerfløderne.
Noget nord for Stygfos svinger elven i øst, 3.5 km., til
Hest-skofossen, et 3—400 m. langt stryk, der lidt efter lidt bøier af i
sydlig retning. Fra Hestskofossen rinder elven i sydøst i jevn,
men strid strøm og optager ca. 2.5 km. fra gaarden Eid fra øst
et af sine største tilløb:
[Engera kommer fra Myrstrækninger mellem Gløtvola og
Kvitvola i Ytre Rendalen og flyder først i sydøst, derpaa i
sydsydøst under navn af Litle Engera, danner Litle (Øvre) Engeren
(0,5 km.2 stor), fortsætter derfra i syd og falder ud i Store
Engeren. Før elven falder ud i denne sjø har den optaget et
lidet tilløb fra vest, Leraaen, og flere mindre bække.
Store Engerens hovedretning er nord til .syd. Den er
17 km. lang ca. 1 km. bred og 15.5 km.2 stor.
Ved nordsiden af sjøen, ved Heggeriset, er der gaarde,
ligesom ved Hylleraasen paa østsiden; den vestre side har bratte
fjeldlier, og er omtrent ubeboet. Den største kjendte dybde i Engeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
