Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
137
ved smale sund er delt i tre dele, og Røbækken (6.5 km. lang),
som kommer fra Røsjøen (0.83 km.2 og 863 m. o. h.).
Fra Hyllingen strømmer Hydda vestover, gjennem Hydhaaen
ud i Øvre Glommen noget søndenfor Torsvold (730 m. o. h.).
Hydda har mange fosser og stryk. Dens nedslagsdistrikt
udgjør 158 km.2.]
Øvre Glommen strømmer jevnt fra Rien og nedover til
gaarden Torsvold. Herfra gaar elven stille, saa ütj den kan roes 5
km. op fra Aursunden. Efter aamotet med Hydda gaar Glommen
sydvestlig ud i Brekkefjorden, en arm af Aursunden.
Vasdragets nedslagsdistrikt indtil Aursunden udgjør 356 km.2
og omfatter dele af herrederne Selbu, Holtaalen og Røros.
Øvresjøen og Rien regnes for gode fiskevande for ørret og røyr.
Aursundens hovedretning er fra øst mod vest; dens østlige
del er delt i en nordlig arm, Brekkefjorden, og en sydligere, noget
længere arm, der nederst benævnes Botnen.
Aursunden er den største indsjø i Glommens øvre løb, idet
den er 24.8 km. lang, indtil 2.2 km. bred og 44.4 km.2 stor.
Den ligger 696 m. o. h. Den er i det hele taget meget grund.
Brekkefjorden er saa grund i de inderste 3 km., at der kun kan
roes efter elveløbet.
Dybden er 22 m. ret ud for Kokvoldgaardene, midtfjords
mellem Tamneset og Evavoldene er kun en dybde af 7 m., den
største dybde, 36 m., er i sjøens bredeste del.
Aursunden pleier at fryse til tidlig om høsten, og isen gaar
sent op igjen. Sædvanlig lægger isen sig omtrent 20de november,
og isløsningen pleier at foregaa i begyndelsen af juni.
I 1867 kjørtes isen paa Aursunden den 23de juni, i 1899
gik sjøen ikke op før over midten af juni.
[Foruden Glommen falder i Aursunden:
Borga kommer fra Sverige og gaar under navn af Øvre Borga,
8 km. mod nordvest til sjøen Bolagen (2.55 km.2 og 804 m. o. h.),
fortsætter nordvestlig og deler sig i to arme; den ene arm, Kvisla,
gaar nordover til Vaala, en bielv, som optages i Borga 2.5 km.
nedenfor Bolagen.
Vaala kommer fra Gruvsjøen (0.77 km.2 og 880 m. o. h.) og
har tilløb fra Davalsjøen (0.77 km.2 og 887 m. o. h.) og flere
andre fjeldvande. I elven er en ca. 20 m. høi fos By fossen.
Mellemrigsveien til Funäsdalen i Sverige følger Vaalas vasdrag.
Borga gaar fra Bolagen med stærk strøm, 2.5 km. nedenfor
Bolagen er en mindre fos, Borgefossen. Vasdraget løber forbi
Brekken kapel og falder ud i den inderste del af Brekkefjorden.
Af nedslagsdistriktet er 107 km.2 i Norge og omtrent 20 km.2
i Sverige.
Fra fjeldet nord for sjøen kommer flere bække og mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
