Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
Engergsbækken gaar fra Kjølbjerget med jevn, rask strøm
paa det ca. 3 km. lange stykke, der kan flødes, hvorpaa den ved
Braatedammen falder i Halaaen. I bækken er 2 damme.
Flødningen regnes for sikker.
Barsjøbcekken ligger paa svensk grund. Den kommer fra
Barsjøen, hvor flødningen begynder, og falder efter et 8 km. langt
løb ved Barsjøbækdammen ud i Øvre Halaaen. I denne bæk er
3 damme, flødningen regnes for sikker.
Mærkesteder er:
Knapsagen, Øvre dam, Myrbruddet og Ytre dam.
Halsjøen (298.2 m. o. h. og 4.38 km.2) er 6 km. lang og paa
det bredeste 1.3 km. Dens bredder er bergige og skogbevoksede.
Mærkestederne til sjøen og Øvre Halaaen er:
Kalbyvælten, Barsjøbækoset, Barsjøbækosdam, Sommerfloen,
Sommerfossen, Torkildsfoseen, Karstad, Hakaskaftet, Johannesvigen,
Vilbyfossen, Øvre og Ytre Engene.
Halsjøen optager ogsaa Svartbækken (10 km. lang), der fra
Smalbjerget flyder først nordlig, derpaa østlig, saa sydøstlig og
falder ud i Halsjøens nordligste ende. Den er flødbar fra
Svart-bækdammen og har en fos, Bratfossen, hvor tømmeret let
beskadiges.
Fra Halsjøens sydende gaar Halaaen, under navn af Ytre
Halaaen, ca. 1.5 km. ret i syd og falder ud i Flisa paa grændsen
af Aasnes. Den forlader Halsjøen gjennem Halsjødammen og
danner her et fald, Halkvernstupen eller Halsjøfos (ca. 85 m. lang
og 9 m. høi), der før var til hinder for flødningen, da tømmeret
let brækkedes i faldet eller satte sig fast.
Mærkested i Ytre Halaaen er: Damrønningen.
I dette vasdrag fremflødedes i femaaret 1886—90 i
gjennemsnit 5240 tylvter tømmer aarlig.
Af nedslagsdistriktet falder 121.15 km.2 i Norge.]
Fra Halaaen gaar vasdraget, der herfra kaldes Storflisa, ind
i Aasnes; den strømmer først sydover, gjør mange bøininger
mellem låve, udyrkbare og skogbevoksede bredder indtil Valbyvælten
og optager underveis fra vest Lindaaen og Kynna og fra øst
Krokaaen, Vermundsaaen og Alunbækken. Fra Valbyvælten gaar
den nordvestover indtil Flisskansen og optager Syrma fra syd,
Nya fra nord, gaar derefter i sydvestlig retning og danner fra
gaarden Nordre Floberg grændsen mod Hof, indtil den falder i
Glommen.
Flisa er 30—60 m. bred og strømmer i regelen mellem låve
og udyrkede bredder med meget bugtet løb. Den gaar dels med
svag strøm, dels flyder den stridt og danner flere fossefald, især
i den nedre del af sit løb.
Flisa kan ikke vades paa noget sted i flomtiden; udenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
