Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
181
Tømmørmængden er ubetydelig.
Mærkestederne er:
Aluntjern, Bringsfossen, Sandbækken, Kroken og Jordet.]
Valbyfossen har 5.7 m.s fald paa 200 m.s længde og var før
hinderlig for flødningen, idet elveløbet var for bredt, hvorfor det
er blevet indsnævret ved tre lange skaadamme. Tømmeret gaar
nu ganske uhindret.
Fra Valbyfossen til Kjelaasdammen, en strækning paa ca.
13 km., har Flisa mindre stærk strøm, men elven er bred og har
tildels holmer, evjer og kiler. En del lændser anvendes;
desuagtet lægger meget tømmer sig op paa dette stykke. Helt til
Nyoset dæmmes elven op af Kjelaasdammen. Paa denne
strækning optager Flisa, Syrma og Nya.
Syrma er 11 km. lang og kommer fra Syrmsjøen (0.3 km.2) i
Hof gaar i nordlig retning under navn af Øvre Syrma, danner
Velte-tjernet, som optager Husubækken, nedenfor tjernet kaldes den Ytre
Syrma, bøier i nordvest og forener sig med Flisa. Paa hele sit
løb danner elven grændsen mellem Aasnes og Hof.
Syrma er flødbar, men ikke dens tilløb Husubækken.
I Syrma flødes fra Syrmkoien, ca. 2.5 km. nedenfor Syrmsjøen.
Tømmeret ovenfor og nedenfor Veltetjern flødes hver for sig.
Damme findes for Syrmsjøen, ved Syrmkoien og for
Velte-tjernet. Tømmermængden, især til Ytre Syrma, er betydelig og
udkommet sikkert, naar dammene er istand.
Husubækken kommer fra Kverntjernet, for hvilket findes 2
damme, nemlig en for at dæmme vandet fra Rotna, som gaar til
Sverige, og en for at «slippe» det til Husubækken.
Flødning har været forsøgt i denne bæk, men der er høie
sandmæler, der ved ras fj-ldte aafaret, adskilligt tømmer nedfyldtes
og sand førtes ned i Veltetjernet, som for en stor del er gjenfyldt.
Nya (10 km. lang) flyder først mod sydøst, danner de 2
smaa Svartaastjern, derefter mod nordøst til Haraldsaasdammen,
bøier her mod sydøst og optager Svartbækken. Nya falder i
Flisa paa dens nordre bred, ved Nyen.
Nya er flødbar fra Haraldsaasdammen. Aaen har overalt
stærk strøm; gjennem Bratfossev er det ofte vanskeligt at faa
tømmeret frem.
Foruden Haraldsaasdammen er der Buraasdammen; faldet
Sagfossen, der tidligere har været meget hinderligt, er nu
oprenset.
Flødningen drives i to afdelinger.
Tømmerleverancen er ikke ubetydelig. Det aarlige
tømmerkvantum i Nya udgjorde saaledes gjennemsnitlig 1400 tylvter for
femaaret 1886—1890.
Mærkestederne er:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
