- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
186

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23(5

HEDEMARKENS AMT.

har almindelig været indtil 12 å 1500 tylvter; i 1892, 93 og 94
blev ikke flødet tømmer i Tjura.

Tømmeret mærkes paa Gaardsjøen og Frysjøen.

1 1870 stiftedes «Fællesflødningsforening for det Tjurenske
vasdrag, regnet fra Frysjødamnien til Gaardsjøen».

Vomma eller Domaaen (14 km. lang) dannes af Høgbergbækken
og Lemyrbækken, løber sydøstlig med saa lidet fald, at den paa
ca. 2.5 km.s længde opdæmmes af Glommen. Den falder ud ved
gaarden Skara. Elven har sandbund, og den er flødbar i ca. 8
km.s længde, nemlig fra Kulblikvælten. Tømmermængden er ikke
stor, men udkommet er sikkert. Tømmeret mærkes paa
Kulblikvælten og forøvrig langs hele aaen. Damme er der ikke.

Hvebergaaen eller Kveia (10 km. lang) kommer fra Dagsaasen
(310 m. o. h.), gaar først nordvestlig, saa vestlig og derpaa med
mange bøininger sydlig, udvides til et tjern ved Sjaatil og falder
ud i Glommen ved gaarden Strømsnes. Kveia er flødbar i ca. 6
km.s længde, fra den saakaldte Kvernerdam. Almindelig flødes
der herfra, dog flødes af og til ogsaa ovenfor, efter en større
grøft. Tømmerkvantummet er ikke stort, og udkommet er
sikkert.

Skasvasdraget, et af Glommens betydeligere bivasdrag, har
32.5 km.s længde og et 310 km.2 stort nedslagsdistrikt.

Vasdraget kommer fra indsjøen Skasen (9.5 km. lang, 13.8
km.2 stor, paa grændsen af Grue og Brandval, 267 m. o. h.).
Omkring sjøen er betydelige skoge. I sjøen falder nogle bække:
Skasbækken (4.5 km. lang) fra nord, der gjennemløber det lille
Skastjern og falder ud i Skasens nordlige ende. I denne bæk
har været flødet lidt tømmer.

For Skasen er dam, hvormed vandet opdæmmes ca. 2 m.

Fra Skasen løber Skasaaen omtrent 1.8 km. sydvestover til
Gravsjøen (0.34 km.2 stor og 241 m. o. h.). Elvestykket er
nærmest en eneste fos. Fra Gravsjøen gaar elven med stærkt fald
og steile bredder 800 m. vestover til Garsjøen (0.23 km.ä).
Nedenfor Garsjøen bøier elven sydover og danner Jersjøen (0.7 km."2 og
222 m. o. h.), Digernessjøerne og Hornet, alle forbundne med korte
og rolige elvestykker.

I Hornet falder ud Tullreiaaen (8 km. lang), som kommer
fra sjøen Tullreien (1.4 km.2 stor) og er flødbar.
Tømmermængden er liden, men udkommet er sikkert.

Fra Hornet gaar Skasaaen med roligt løb 1 km. sydvestover
til Steinreien (1.3 km.2 og 221 m. o. h.), for hvilken er en dam.

1 Steinreien falder et par smaa elve, nemlig:

Auraaen (9.5 km. lang) fra nord, kommer fra det lille
Gubbe-tjern, som ligger østenfor Veslesæterberg (389 m. o. h.), og løber
sydover til Store Hvebergsjøen (0.6 km.2), hvorfra den gaar sydvest-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free