Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
195
Rasensjø (1.3 km. lang, 0.47 km.2) og Ytre Rasensjø (1.5 km. lang,
ca. 0.20 km.2). Sjøerne ligger 243 m. o. h. Øvre Rasensjø
optager Kvernbækken fra tjernene paa høidepartiet ved Galgumsæter.
Ytre Rasensjø optager:
Gaukaaen, fra Gaukilsjøen (0.11 km.2 og 400 m. o. h.) paa
grændsen af Stange og Romedal, løber ca. 11 km. i sydøstlig
retning, indtil den falder i Ytre Rasensjø.
Damme er:
Gaukilsjødammen, Storfløitdammen, Eltondammen og
Bjørn-staddammen.
Aaen er flødbar fra Storfløitdammen.
Mærkesteder er:
Storfløiten og Stangevælten.
Der er foretaget betydelige arbeider, og efter disse er
vasdraget sikkert til lste aars udkomme. Længden af Faldaaen
indtil udløbet af Ytre Rasensjø er 15.5 km. Den er flødbar fra
Maal vas vælten, et stykke nedenfor Maalvasdammen, vasdragets
øverste dam. Længere nede er en dam, Fløitdammen, ligesaa er
dam for Fjæstadtjernet.
Mærkesteder er:
Maalvasvælten, Busvoldbroen, Fløitdamsvælten, Sleipfosvælten
og Gørtjernsvælten.
Vasdraget maa efter de udførte arbeider i den senere tid
betragtes som sikkert.
Fra Ytre Rasensjøs sydende strømmer vasdraget under navn af
Rasenaaen eller Haugsaaen ret sydover og danner Kvitskjær sjøen
eller Sætersjøen (0.28 km.2 og 241 m. o. h.). Nedenfor denne
sjø kaldes elven Stygaaen et kort stykke nedover til Aggaakjæften,
saa igjen Haugsaaen; den gaar sydlig mellem flade, tildels
dyrkede bredder ud i Rasensjøen, efterat den lidt ovenfor har
optaget Trøftenaaen.
Haugsaaen har tidligere været meget vanskelig for flødningen,
men er nu i god stand.
Damme er:
Mathisdammen for Ytre Rasensjø og Stygaadanimen for
Kvitskj ærs j øen.
Mærkesteder er:
Aakroken, Mjøvatnvælten, Ringen, Sætersjøen, Stygaavælten,
Askholmen, Langfløiten og Haugssagen.
Trøftenaa kommer under navn af Berysjøelven fra Gransjøen
(417 m. o. h.), hvorfra den løber sydøstlig og danner Bergsjøen
(1.1 km.2 stor og 353 m. o. h.) i Stange ålmenning. Herfra
gaar den videre og optager straks nordenfor grændsen af Odalen
den nordenfra kommende Lalumaa, som dannes af to bække paa
vestsiden af Knukhøgda (621 m. o. h.), hvilke løber sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
