Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
215
De forskjellige bergarter i den siluriske formation giver ikke
jordsmon af samme slags. Alunskiferen, der ofte optræder knust
og opsmulret, saaledes i dele af Stange og Løiten, giver den
saakaldte svartjord; de fleste andre stene giver hvidt pulver,
naar de knuses, men alunskiferen sort, derfor er denne
alun-skiferjord særlig sort. Sammen med svovlkis giver indleiede
kalkboller gibs, der blomstrer ud med hvid farve, og vel har nogen
betydning for jordbruget.
Ogsaa lerskiferen i etage 3 smulrer ofte let og afgiver
øiensynlig en god agerbund. Kalkstenen i etage 5 giver kalkrig, tør
muld o. s. v.
Jordsmonnet er derfor paa Hedemarken af meget forskjellig
beskaffenhed, særlig da hertil kommer, at aur og morænegrus
mange steder har lagt sig over det faste fjeld, og saa er der
under istiden ført en masse sten udover landet, saa der ofte er
mange stene i ager og eng.
Forholdsvis størst udbredelse har, som berørt, de siluriske
skifere og kalkstene i Nes herred, nemlig 60 pct. af det faste land,
og 40.7 pct. af arealet er her ager og eng. De paa Hedemarken
optrædende ler- og sandafleininger giver ogsaa dyrkbar jord.
Hvis vi lægger sammen arealer af silurisk land og sand- og
lerlandet og derhos udelader indsjøernes areal, saa faaes denne
række:
Skifer, kalksten. Ager og eng
sand og aur i pro- i procenter
center af arealet. af arealet.
Nes.............70 40.7
Stange........31 22.5
Vang........21 15.5
Ringsaker.......15 12.2
Løiten........14 10.0
Romedal.......14 9.8
Vinger og Odalen fogderi, der har saa godt som udelukkende
gammel granit og gneis til fast fjeld, har god bund for skog.
Det dyrkbare land er her mest sand og aur, efter Glommendalen
og efter de andre vasdrag dog ogsaa noget ler. De marine
lersletter, som har saa stor udbredelse i Smaalenenes og Akershus
amter, mangler i de egne, som ligger høit over havet, og større
dyrkbare lerstrækninger, saaledes som de forekommer i
Smaalenenes og Akershus amter, er ikke hyppige. Ler som undergrund
har nogen udbredelse i Nordre Odalen, derhos er der mest
sandjord langs elvene. Aaslændejord eller sandblandet muldjord paa
aassiderne har nogen udbredelse. Jordsmonnet i Vinger og
Odalen er i det hele vistnok frugtbarere end i Solør. Noget ler-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
