Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
217
glacial aur eller af det løse materiale fra aassiderne og maaske
ogsaa af undergrunden.
Koppjorden er udbredt i de sydligere bygder, Brandval, Grue,
Hof og Aasnes. Den er vistnok fattig paa plantenæring, men
da det er en fin jord vil den med tilstrækkelig gjødsel give
afgrøde, og gammel dyrket koppjord er ikke noget daarligt jordsmon.
Solør er et rigt skogdistrikt. En stor del af landet optages
af vidtstrakte moer eller aaser af ringe høide, og hvor der er
noget høiere fjelde, rager de dog ikke op over trægrændsen, kun
enkelte steder er de træbare. Gran- og furuskogen vokser frodig
bortover moerne og efter aaslierne.
Solør er ikke noget egentligt jordbrugsdistrikt. Langs
Glommen er jordbunden skarp sand. Mange lavere liggende
strækninger staar om vaaren ofte under vand og bliver naturlige enge og
havnegange.
Sandjorden er let at bearbeide og giver god høst af korn og
poteter, men der fordres stærk gjødning, og jorden vil ikke gjerne
give god høavl. Længer oppe er jordbunden tildels jøkelgrus,
noget blandet med ler, en kraftigere jord, der dog kræver meget
arbeide. Endelig er i aaslierne mere muldholdig jord, men ofte
med stene og gjerne vandsyg.
Paa ny jord paa moerne eller i nærheden af Glommen skal
der mange aars brug og meget gjødsel til, før man kan faa nogen
sikker avling. Paa de gamle gaarde derimod, som har været
drevne i aarhundreder, har der efterhaanden dannet sig et
plog-maal af muld, og man kan deri faa meget vakre avlinger, men
den tidlige nattekulde ødelægger ofte grøden. Kun en del gaarde
er ganske fri for frost.
I Søndre Østerdalen fogderi og i den søndre del af Nordre
Østerdalen fogderi er dels klima, dels høiden over havet og dels
undergrundens beskaffenhed ikke gunstig for dyrkning, og arealet
af ager o’g eng synker ned mod 2 pct. og mindre. I store dele
af disse herreder danner sparagmitformationen undergrunden, det
er bergarter af forskjellig art som rød og graa sparagmit,
kvarts-skifer, konglomerater, sandsten og tillige skifere. Mange af de til
sparagmitformationen hørende bergarter giver, hvor de ligger
tilstrækkelig lavt, god bund for skog; andre steder kan jordbunden
være daarlig nok ogsaa for skog, og hvor kvartsskifere og
kvarts-rige sparagmiter forekommer i større høider, som i Rondane, er
der store, nøgne fjeld.
Arealet af snaufjeld bliver derfor stort i mange af
herrederne.
Jordsmonnet’ paa de dyrkede dele af landet i Østerdalen er
da langs Glommen mest sandblandet muldjord paa sand; det er
mest skrind jord. Oppe i aasmarkerne er der ofte muldjord med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
