Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG. 251
gamle hedemarkspotet. Men dette er undtagelser. 20 tønder
pr. hedemarksmaal angives som gjennemsnit.
Den i Hedemarken fogderi mest dyrkede potet var den
saakaldte hedemarkspotet, der giver mange fold og stor avling paa
maal, men er temmelig modtagelig for sygdom.
Potetessygen eller tørraaddenheden brød ud i 1845 og gik
som en ødelæggende farsot over størstedelen af Europas
potet-dyrkende lande.
Soppen Phytophthora infestans er sygdommens sande aarsag.
Den blev allerede i 1845 opdaget og beskrevet, men man holdt
dog længe paa, at det var andre aarsager, som først gjorde
poteterne syge, og at soppen kun indfandt sig som følge af
sygdommen.
Denne anskuelse blev dog senere kuldkastet gjennem direkte
experimenter og smitteforsøg, i 1857 af Speerschneider og i 1861
af de Bary.
Sygdommen gjør sig først bemærket paa bladene, hvor
der viser sig sorte visne flekker, og tilsidst visner bladene
bort og dør. Sopsporerne løsner fort væk fra sopgrenene og
føres af vind og regn stadig over paa andre blade og andre
planter rundt omkring, hvor de bringer sygdommen videre.
Sporer skylles ogsaa ned paa jorden og spirer der soin paa
bladene, og der opstaar da ogsaa de brune tørraadne flekker paa
selve poteterne. Forskjellige slags mugsoppe og
forraadnelses-bakterier hjælper virksomt til med poteternes ødelæggelse, dels
allerede i jorden og dels under opbevaringen vinteren over i
kjælderen. Naar saaledes poteterne bliver «tørraadne», saa
skyldes dette bakteriers livsvirksomhed, om det end i almindelighed
er potetsoppen, som fra først af aabner adgangen for dem, idet
nemlig disse bakterier ikke selv formaar at trænge igjennem det
hele, ubeskadigede skal paa friske poteter.
I de syge poteter overvintrer soppens traade til næste aar
og kan, naar saadanne poteter benyttes til sætning, vokse ind i
de unge skud og saaledes paany komme paa bladene igjen. Heraf
fremgaar den overordentlig store betydning, som det har at sørge
saa godt, man kan, for benyttelsen af fuldstændig friske
sætte-poteter, og poteter bør ikke sættes to aar efter hinanden paa
samme sted, da der vil blive liggende igjen endel knoller i jorden
fra forrige aar, hvorigjennem smitte kan overføres til den nye
avling.
Paa sidlændt, kold og tung jord herjer sygdommen værst,
medens det under tørsomre og paa tørlændt, varm og drivende
jord ikke er saa farligt.
Jo tørrere og varmere, mere drivende jord man kan benytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
