- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
267

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

207

kasser, bøtter og dunke til Hedemarken, Hamar og Kristiania.
De sælges for 10—12 øre pr. liter.

Blaabær er der ofte overstrømmende mængder af, og naar
prisen paa denne bærsort er høi, lønner det sig at plukke den.

Vilde bringebær vokser opigjennem Østerdalen i ret store
mængder.

Om bærene i Tryssil herred skriver A. C. Smith i 1784:

«Af Bær have vi følgende: Trold-Bær, Mjøl-Bær,
Krække-Bær, Hønse-Bær, Jord-Bær, Multe-Bær, her kaldet: Myr-Bær,
Bringe-Bær, Teje-Bær, Trane-Bær, Blaa-Bær, Skind-Tryter,
Tytte-Bær. Rogn-Bær og Hægge-Bær findes hver paa sit Slags Træe-Art.

Af Jord-Bær findes ikke den Overflødighed, som i de lavere
Egne i Oplandene ; de komme heller ikke førend i Augusti
Maaned til Modenhed.

Af Tytte-Bær have vi vel flere, dog heller ikke af dem saa
mange, som paa andre Steder, og ofte komme de ikke til den
rette Modenhed. -

Bringe-Bær fattes ikke, skjøndt disse heller ikke altid ret modnes.

Multe-Bær og Blaa-Bær kan man egentlig kalde de Bær, som
her i Sognet sees i Mængde; men Multerne tage som oftest Skade
af Kulden, fornemmelig de, som voxe paa de store og vidt
udstrakte Myre, hvor Natte-Frosten indfinder sig i Augusti, ja ikke
sjelden i Juli Maaned. Blaa-Bæren taaler vel heller ingen Kulde;
men da den største Mængde af flem voxer paa de skovbegroede
Bjerge og under Fjeldene, hvor Høst-Frosten ikke saa hastig
kommer, som paa de låve Myre og i Aadalene, saa lide disse
Bær ikke saa megen Skade af Kulden.»

Der er lidet kjendskab til, hvorledes bringebær, tyttebær,
blaabær og nyper skal opbevares.

Blaabærene maa tages i tidligste stadium af modenhed og i
tør tilstand. Pakningen kan ske i smaa billige kurve, flettet af
spaan, 40 cm. lange, 15 cm. brede og 14 cm. høie; de holder ca. 3Va
kg. Paa bunden af kurven lægges papir, laaget er ikke andet
end et stykke indpakningspapir og over dette et tommetykt lag
bregneblade; over bregnebladene snøres hyssing for at holde
pakningen sammen.

Af nye bærplukkere er der i det sidste aar spredt en hel del
omkring i landet, og man er vel tilfreds med apparatet.
Bærplukkeren bør være forsynet med haandtag og sæk; maaske
bliver det nødvendigt for bærplukkerne at have forskjellige
apparater med forskjellige størrelser af aabningerne mellem tinderne
efter de forskjellige sorter bær, der indsamles, samt eftersom
bærene i det ene aar er større eller mindre end i det andet, eller
man bruger en plukker, hvor aabniugernes størrelse efter behovet
kan reguleres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free