Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
man dyrene gaa for længe ude om høsten, hvorefter følger
tarvelig vinterfodring og tidlig udslipning om vaaren.
Ved svag fodring forstaaes nu en drift, der hovedsagelig er
baseret paa høfodring med en smule kraftfoder som tilskud.
Middels fodring har op til 2 kg. kraftfoder pr. dyr, og stærk
fodring er et brug, hvor man gaar saa høit i anvendelsen af
kraftfoder som helt op til 6 kg. pr. dag.
I Hedemarken fogderi har man brænderiaffaldet, drank, der i
foderblandingen har omtrent samme betydning som almindelige
rodfrugter.
Mose, løv og hestegjødsel anvendes ofte som fodersurrogater
i fjøset.
Melkekjørenes vinterfodring paa Jønsberg vil sees af
følgende opgaver:
Fodring Vtø 1898. Daglig pr. dyr.
Hø.......5 kg.
Halm......3 »
Turnips.....6 »
Kraftfoder . ’ . . 1.5 »
Kraftfoderet bestod af V* rapsmel, XU maismel og l/t
havremel.
Fodring V» 1899. Daglig pr. dyr.
Hø.......6 kg.
Halm......3 »
Kraftfoder . . . . 1.8 »
Kraftfoderet bestod af 1 ji sildemel, Vi tørret mask og 1/s
blandkornmel.
Gjennemsnitsudbyttet var 1908 kg. melk aarlig pr. ko.
I almindelighed fodres der med formeget straafoder, 10 til
16 kg. pr. dag. Dette er en kostbar fodring.
Af høet er kløverhø heldigst. Rodfrugter er et ypperligt
fodermiddel.
Drank er et godt og billigt fodermiddel, især i forbindelse
med turnips.
Efter en stærk vinterfodring bør komme en kraftig
sommerfodring. Hvis havnen ikke er tilstrækkelig, kan begyndes med
rug som grønfoder, som er udmærket. Dernæst bliver
kløverengen færdig og saa grønfodret. Naar man gaar over til
vinterfodringen, bør anvendelsen af turnips begynde.
Regnskaberne viser, at de fjøs, der bruger mest straafoder,
har givet underskud, og omvendt, der hvor foderforholdet var
bedre og mere kraftfoder anvendtes, der gav driften overskud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
