Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
HEDEMAKKENS AMT.
amtet om, hvilket kvægslag skulde gives fortrinet. De store
gaardbrugere omkring Hamar, særlig Ole Sandberg paa Storhamar,
har arbeidet for telemarksracens udvikling og udbredelse inden
distriktet som landets bedste melkeraçe.
Det stedegne kvæg blev fornemmelig anbefalet af bestyreren
paa Jønsberg landbrugsskole, Joh. L. Hirsch. Følgen blev, at
begge kvægslag bliver ligestillet ved udstillingerne, og arbeidet for
begges udvikling foregaar ofte ved siden af hverandre i den
samme bygd, saa at der mange steder ikke er udsigt til at faa
noget ensartet kvægslag.
Ved Jønsberg landbrugsskole indkjøbtes i 1847 til
besætningen der kvæg i omegnen, og melkeudbyttet var da ifra
1851 dette:
I 1851 var middeludbyttet 574 potter pr. ko (min. 305, max. 1008)
- 1852 » — 602 — - »( — 447, — 1203)
- 1853 » — 823 — - » ( — 567, — 1307)
- 1854 » — 924 — » ( — 496, — 1387)
- 1855 » — 867 — - »
- 1857 » — 1003 — - » ( — 1775)
Paa denne tid kom tanken om at indføre en bedre
kreaturrace op, og i 1856 var det paa tale at indføre korthornkvæg
ved skolen.
Statsagronom Lindeqvist havde paa den tid henledet
opmærksomheden paa telemarksfæet, og det blev besluttet, at staten og
amtet skulde bidrage til et stamhollænderi ved Jønsberg. Lindeqvist
kjøbte 15 kjør og 2 okser i 1858. Dyrene trivedes og gav
allerede i det første aar et større udbytte, end man havde ventet.
De friske kalve skulde sælges, og der var længe efterspørgsel
efter disse kalve.
De ældre dyr trivedes udmærket i de første aar.
Melke-mængden var allerede i 1860—61 steget til 2250 potter pr. ko i
gjennemsnit, og frugtbarheden var usædvanlig. De tillagte unge
kjør melkede over 2000 pt. og høiest var 3000 pt.
Omtrent ved denne tid blev det besluttet at indkjøbe en
ayrshiretyr for at foretage en forbigaaende krydsning for at
faa telemarkskoens bagparti forbedret, men forresten at vende
tilbage til renavl.
Den første generation af blandingsdyr har været udmærkede
brugsdyr. Kviger melkede over 2000 potter, ja en har melket
2659 potter. Som brugsdyr holdt enkelte af disse blandingsdyr
sig oppe lige op i 70-aarene, og de regnedes blandt de bedste
melkekjør. Ogsaa i omegnen hændte det, at man fandt disse
dyr gode. Men snart blev ungdyrene ofte ufrugtbare, fik daarlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
