Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
337
Oprindelig dyrket har vel ogsaa katost (malva moschata) været.
Denne plante har store, lyserøde eller hvide blomster og
moskuslugt af bladene.
Ved Hamar og paa Helgeøen er hyll eller hyldebusken
(sam-bucus racemosa) forvildet.
Andre ugræsplanter, som er fundet inden amtet, er cikorien
(cichorium intybus) og den almindelig yndede kornblom eller
kornblomst (centaurea cyanus), begge med vakkert blaa blomsterkurve,
en art valmue (palaver rhoeas) med meget store, dybtrøde
blomster, den gulblomstrede guldkrage (chrysanthemum segetum),
boghveden (polygonum fagopyrum) og den giftige, ildelugtende villrot eller
bulmeurt (hyoscyamus niger) med skiddengule, violetaarede kroner.
De nu nævnte arter er ikke jevnt udbredt, men er fundet
paa et par eller faa steder i amtet og tilhører landets sjeldnere
ugræsplanter. Foruden disse findes der imidlertid en mængde af
landets almindeligste ugræs udbredt overalt, hvor der er dyrket
mark, saaledes åkersennep og akerreddik, daae, dyller, daunetle eller
tvetand, jordrøg (fumaria officinalis), kjæmpe, melder, vortemelk,
tranehals o. m. fl.
Vækstlivet i birkelierne. I den sydlige del af amtet er fjeldene
gjerne låve og skogklædte helt til toppen.
I den nordlige del er derimod fjeldene høiere og rager
tildels høit op over bartræernes grændse.
Ovenfor barskogene danner fjeldbirken (betula odorata) skog.
Iblandt birketræerne staar der hist og her lidt rogn, hæg og asp
og langs bækkene vidjer.
Her i de lyse birkeskoge, ligesom ogsaa i de aabne lier i
den øvre del af barskogen, er der ofte en særdeles frodig
bundvegetation. Baade græs og andre planter kan her naa en
forbausende frodighed og størrelse (indtil mandshøide). De mest
fremtrædende af disse planter er: tyrhjelmen eller torhjelm
(aconitum septentrionale) med de lange klaser af blaa blomster,
hvis form minder om en hjelm (cfr. navnet), yjeitskor (epilobium
angustifolium) og turt eller bjørneturt (mulgedium alpinum) med
blaa-violette blomsterkurve i en tæt og lang klase. Disse tre planter
forekommer ofte i saa store masser, at de danner tætte krat,
hvor de næsten udestænger anden vegetation. Den
hvidblom-strede soløie (ranunculus aconiüfolius), hvis blade ligner
tyrhjelmens, hører ogsaa hjemme i fjeldets birkeskoge; her findes ogsaa
humleblomst (geum rivale) med de nikkende, udvendig mørkebrune,
indvendig gulrøde blomster, den hvide fløielspung eller pragtstjerne,
smeller og floke eller storkenæb (geranium silvaticum) med violette
eller hvide blomster, samt den vakreste af alle vore mariauger
eller forglemmigeier (myosotis silvatica). Sammen med disse staar
22 — Hedemarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
