Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
341
De skogdannende træer er furu og gran, og desuden kommer
birken til som skogdannende træ. Sammenlignet med disse træer
er de andre træers udbredelse kun forholdsvis ringe.
Paa grund af den betydning, som furuen og granen har for
dette amt, skal disse to træer her særskilt omtales, idet
mono-grafler over disse træer af den finske forstmand Blomqvist samt
andre forstmænds oplysninger om disse træer er benyttede.
Furuen. Kun faa træer har en saa stor udbredelse som
furuen. Den vokser endnu paa fjeldene i Spanien, Italien,
Sicilien, Makedonien og Kaukasien og naar saaledes til de sydligste
dele af Europa. Söndenfor Pyrenæerne, Alperne og Karpaterne
er den dog som skogdannende træ af underordnet betydning.
De skogløse stepper i det europæiske Rusland har udstukket dens
sydgrændse efter en linje, som gaar fra Wolhynien (ved 50°
nordlig bredde) forbi Charkow (49° li’ nordlig bredde), Orel, Tula,
Woronesch, Tambow og Wolsk til Orenburg (51° 40’ nordlig
bredde). I det vestlige Asien afbryder ligeledes de store stepper
og ørkener dens udbredelse og danner sandsynligvis grændsen mod
syd. Den forekommer dog endnu paa Armeniens bjerge, og dens
sydligste kjendte voksested er Laristan i Persien (36° nordlig
bredde). I de sydlige dele af det mellemste og østligste Sibirien,
som i Dahurien, Altai og Amurlandet, er den almindelig udbredt,
men hvor langt den her naar mod syd, er ukjendt.
Furuen har sit nordligste voksested i Børselvens dalføre i
Kistrand (70° 21’ nordlig bredde), og den danner endnu skog i
Alten. I finsk Lappmarken gaar dens nordgrændse fra
Kelotti-järvi (68° 30’ nordlig bredde) til noget nordligere end Enare
träsk (69° 30’), men den skal forekomme ved aamotet af Utsjoki
og Tana elvene i enkelte forkrøblede eksemplarer. Fra
Pasvik-elv, hvor den i Norge danner store skoge i egnene om
Männik-køjärvi, fortsætter dens grændse mod sydøst söndenfor Kola og
videre til det hvide hav, men den naar her ikke
polarcirkelen.
Paa Østsiden af samme hav er dens nordgrændse ved
66° 45’. Furugrændsen ligger videre mod øst for det meste 1/s
breddegrad sydligere end granens grændse; ved Petschora naar
furuen op til 67° 15’ og paa Uralbjergene 66° nordlig bredde.
I Sibirien vokser furuen ingensteder nordenfor polarcirkelen.
Ved Obj-floden kommer den nærmest denne breddegrad, ved Lena
ligger dens nordgrændse 2 til 3 grader sydligere end polarcirkelen,
og østenfor denne flod kommer den ingensteder høiere end til
den 66de grad.
Ved det okotske hav, hvor den danner store skoge, er den
ikke seet nordligere end ved 59° nordlig bredde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
