Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
HEDEMAKKENS AMT.
Alder.
Aar.
Det sydlige Finland.
Fra 59° 48’ til 61" 30 n. b.
Meter.
Det midtre Finland.
Fra 61° 30’ til 64" n. b.
Meter.
Det nordlige Finland.
Fra 64° til 68" n. b.
Meter.
110 27.2 23.2 20.9
120 27.8 23.7 20.4
130 ’ 27.9 24.0 20.7
140 28.1 24.3 21.0
ISO 28.2 24.4 21.3
160 28.2 24.4 21.3
Et træs formtal er forholdet mellem træets virkelige
kubikindhold og indholdet af en cylinder, der har samme høide som
træet, og hvis diameter er lig træets diameter i brysthøide.
Da en træstamme aldrig naar cylinderformen, er dette tal
følgelig under 1.
For at finde formtallet for træerne i en vis bestand, fældes
nogle saakaldte «prøvetræer», hvis kubikindhold nøiagtig udregnes
og divideres med den tilsvarende cylinders. Stammens formtal
bestemmes i praksis efter øiemaal.
Stammens formtal varierer fra 0.39 til 0.58. Hos ældre træer,
opvoksede i sluttet bestand, er et formtal af 0.50 til 0.55 noksaa
almindeligt.
Grenene vokser hos furuen meget regelmæssig. Fra det
tredje aar og lige til den alder, da væksten opad standser, dannes
aarlig 4 til 7 i en krands siddende kvister, af hvilke sædvanlig
4 å 5 bliver fuldt udviklede i den første sommer.
Hos furuen kan der mellem disse kvistkrandse aldrig danne
sig smaa mellemkvister som hos granen, lærketræet og løvtræerne;
derfor kan af kvistkrandsernes antal med sikkerhed sluttes til
træets alder. Kvisterne vokser paa den samme regelmæssige maade
som stammen, de danner aarlig et topskud med en kvistkrands
ved foden.
De paa grenens underside siddende sidekvister mangler
tilstrækkeligt lys, og deres udvikling standser derfor snart, og da
det samme ofte er tilfælde ogsaa med de paa grenens overside
siddende kvister, især paa de nederste grene, saa sidder
smaa-kvisterne ofte parvis.
Da de yngre kvistkrandse tager lyset fra de ældre, saa
borttørres de nederste grene efterhaanden, og tilsidst raadner de
og falder af. Man siger da, at stammen renser sig for kvister.
Hos de unge planter er den begyndende barkdannelse en
tynd overhud af graagul og brungul farve. Den bliver snart
tykkere, idet der dannes sekundære, tynde, gule, papirlignende,
mat gjennemsigtige barklag. Alle de dele af stammen, som kun
har liden vækst, saaledes fornemmelig den øverste del fra det
sted, hvor kronen begynder, ligesom ogsaa grenene, bibeholder indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
