Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
351
saa vokser der i heldigste tilfælde op hensygnende ungskud, men
i de fleste tilfælde forbliver disse flekker bare, og arbeidet er
spildt.
Ved furuskoges fornyelse er saaledes den vigtigste regel
den, fra begyndelsen at opelske en fuldstændig, jevn bestand.
De mest erfarne forstmænd har ogsaa raadet til at nedhugge en
ung furubestand, hvor alle aldre fra den etaarige plante til det
20-aarige ungtræ er repræsenterede, og at erstatte den med
jevn-aarig, plantet skog, som inden kort tid langt vil overgaa den
ældre, ujevne bestand i tømmermængde og værdi.
I middelaldrende og ældre furuskog faar man heller ikke
frisk og god gjenvækst paa mindre hugster, hvis de ikke ligger
aabne for sollyset.
Furu en s store lysbehov er ogsaa aarsagen til, at der overalt
i sluttet furubestand hist og her er aabne smaa flekker, hvor der
ved en fuldkommen bevoksning endnu kunde staa et eller flere
træer. Ved den naturlige tilsaaning er disse flekker forblevne
utilsaaede, og de planter, som har spiret frem i senere
indtræffende frøaar, er blevne undertrykte ved sidebeskygning.
Trangen til meget lys er ligeledes aarsagen til, at en
planteskog af furu, som især paa tørt og magert jordsmon er kommet
op som altfor tæt krat, udvikler saa svage stammer, at de let
bliver brudt af sneen og altid har en ringe vækst. Paa
frugtbart jordsmon er det lettere for de kraftige ungskud at udvikle
sig til herskende træer ved at undertrykke de svagere. Paa
magert jordsmon har ikke det enkelte træ saa let for at
undertrykke nabotræet,
Vækst og afkastning. I jevn og sluttet bestand har furuen
paa frugtbar skogmark en regelmæssig og stærk massevækst lige
op til en alder af 100 å 120 aar. Fra denne alder af øges
tømmermængden pr. maal land forholdsvis lidet, men træerne
tiltager efter denne tid desto mere i tykkelse.
For ren furubestand er saaledes de første hundrede aar
væsentlig af vigtighed for udviklingen af træmængden, medens
derimod i det derpaa følgende tidsrum den vigtigste og værdifuldeste
sortimentsvækst finder sted.
I A. G. Blomqvists «Finlands Trädslag» er der rækker af
tabeller for tilvækst for de forskjellige dele af Finland og paa
ulige grund. Tallene gjælder jevngammel sluttet furubestand og
er meget høiere end den tilvækst, som man finder i sædvanlige
finske skoge.
Tilvækstens gang og antal kubikmeter træ pr. hektar
ligesom stammernes antal pr. hektar i jevngammel sluttet bestand
sees af følgende tabeller. Tabellerne er opgjorte efter
«normal-farnnar» pr. «tunnland». Her er de omgjort til metrisk maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
