Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
363
opstaaet direkte ved forvitring, er i det hele taget ikke saa
særdeles hyppig.
Paa glacial aur trives den her godt overalt. Sine bedste
voksesteder har den hos os unegtelig paa sandblandet lerjord, og
den er derfor den herskende træsort paa lerjordsletterne.
Dernæst giver den glaciale aur det bedste jordsmon for granen.
Denne aur er tildels i de dybere lag saa fast og breccieagtig,
at de neppe brydes uden ved sprængning; disse dannelser af løse
jordlag udgjør en væsentlig del af skogmarkerne, og de optager og
tilbageholder paa grund af sin sammenhæng nedbøren rigelig
og længe. De danner derhos ogsaa noksaa snart et muldlag. Ved
sin rigdom paa skarpkantede, knuste, forholdsvis let forvitrende
stenfragmenter af forskjellige dimensioner er disse aurlag noksaa
rige paa finjord og mineralske næringsstoffe, og disse
omstændigheder tilsammen har gjort dem skikkede som undergrund for
granen, og under gunstige omstændigheder kan den her opnaa
ligesaa store dimensioner og ligesaa god tilvækst som paa
lerjord.
Granen er ligeledes almindelig paa en mængde lavlændte
eller sidlændte moer, som er fugtige og samtidig rige paa muldjord.
Paa saadanne marker kan granen opnaa vakker høide og god
tilvækst.
Sandmoerne er vistnok i det hele taget ikke noget godt
voksested for granen, og den forekommer der kun blandet med
furu eller som underskog for denne. Saadant jordsmon er dog
undertiden mindre tørt og løst, og der har ofte dannet sig et
humuslag tilstrækkeligt for granens trivsel. Granens tilvækst
paa saadan undergrund vidner om, hvor meget jordens vækstkraft
kan forhøies, naar der faar tid til at danne sig et muldlag.
Da imidlertid sandmoerne er specielt skikket for furuen, bør
granen ikke opelskes der som forherskende træ, men den kan
indrømmes plads i blanding med furuen.
Paa moer, der er meget tørre, trives den ikke og i det hele ikke
paa tør mark. Undtagelser er dog ogsaa fra denne regel, naar et
muldlag har dannet sig. I meget fugtig luft kan den ogsaa nøie
sig med et i og for sig temmelig tørt jordsmon. Saaledes vokser
den plantet paa den magre dynesand paa nogle af de danske øer.
Granen kan saaledes vistnok vokse paa temmelig magert
jordsmon og i en tidligere alder vise en vakker tilvækst, men
da denne snart ophører, bør den ikke opelskes paa altfor
ufrugtbar mark. Et almindeligt kjendetegn paa mark, skikket for granen
er forekomsten af bedre græsarter eller evnen til at frembringe
saadanne.
Frodigt blaabærris antyder ogsaa et jordsmon, der muliggjør
granens kraftige udvikling; derimod er lyngen en sikker advarsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
