- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
365

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skog.

365

aaben beliggenhed har dog vore skogmarkers høist forskjellig
frugtbarhed for granen.

Granen har den fladeste roddannelse af alle europæiske
naaletræer. Kun i de første 2—3 aar viser den en svag
antydning til pælerod, men den ophører snart at forlænge sig;
idet den bøier sig til siden, udsender den istedet en mængde
siderødder. Allerede i det første aar udvikler der sig paa den
spæde centralrod, som udgaar fra frøet, begyndelsen til disse
siderødder i form af fine traade, som derefter vokser raskt, saa at
de efter nogle aars forløb bliver et frodigt knippe. Størstedelen
af rødderne udbreder sig nær jordskorpen, saa man kan se mange

1 dagen liggende rødder, medens kun en mindre del gaar ned
til de dybere jordlag. Rødderne spreder sig ikke meget udover
paa frugtbart jordsmon, men under visse omstændigheder
breder de sig 15—20 m. fra modertræet. Rodsystemet hos
et træ i sluttet bestand er ikke stort mere udbredt end dets
krone, medens det fritstaaende træ kan have meget vidt spredte
rødder.

Den granplante, som kommer op efter 3 til 5 ugers spiring,
er noget tyndere end en furu af samme alder. Dens spæde,
tommelange stængel bærer i toppen 6—9 stjerneformig siddende
spireblade, der holdtes sammen af det tomme frøskal, der snart
falder af.

Ud af endeknoppen skyder der det andet aar frem et 2—10
cm. langt aarsskud, der er tæt besat med barnaale, og foruden
endeknoppen udvikler der sig desuden umiddelbart under denne

2 til 4 i ring siddende knoppe.

I løbet af det tredje aar vokser planten atter med et 2 til
10 cm. langt topskud, ved hvis fod de første, endnu
ufuldstændige, krandsvis siddende kvister kommer frem. Først fra det
4de til det 5te aar udvikler granen, selv under gunstige
vækstforhold, regelmæssige, af tre til fire kvister bestaaende krandse.

Lige indtil 8 å 10 aars alderen er tilvæksten i høiden ringe,
saa at en granplante af denne alder som oftest kun er 0.5—
1 m. høi, paa de frugtbareste voksesteder undertiden 1.3 m.
Paa tør og mager jord er tilvæksten i de første aar endnu
langsommere; man kan der finde planter, som ved 15—20 aars
alderen kun er en fod høie. Planten udbreder da til en begyndelse
kun tætte sidekvister for at skygge over roden, og først efterat
den paa denne maade har indrettet sig efter de lokale forhold,
begynder den at skyde i høiden.

Paa jordsmon, som er gunstigt baade for furu og gran, kan
granen ved 30 aars alderen indhente furuen i vækst. Denne er
størst fra det 20de til det 40de aar, da aarsskuddene kan naa
en længde op til 1 m. Tilvæksten i høiden er stærk lige til 60

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free