Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
393
træerne giver da varigere bygningsvirke end sommerhugget last,
ligesom der faaes langt værdifuldere skurlast, hvidere af farve
og fri for sprækker.
Til træsliberier foretrækkes ogsaa vinterhugget last. Baade
over og under vand er virket, som er hugget i safttiden, mere
udsat for angreb af insekter (mark) end tømmer, som ingen
gjærede safter indeholder.
Til eksportskur og slibelast vil vinterhugget brug betinge
en høiere pris end sommerhugget. Birk og anden løvved, der
skal fremflødes i vasdrag, hugges bedst i løvsprætten om vaaren,
for siden at opkvistes ud paa høsten og fremflødes enten samme
høst eller kommende vaar, saa tidlig som muligt. Saadan hugst
har ikke vist sig at indvirke skadelig paa veden. Gran- og
furu-tømmer, hugget om sommeren, skal vise sig seigere end
vinterhugget, hvor bruget skal rendes i bratte skot eller udover
steile fjeld.
Meget gammelt og malment tømmer kan sommerhugges, men
maa sommeren over beskyttes mod vind og veir ved at
sammenrulles i store hauge, som overdækkes med granbar.
Alt træ virke, som er hugget, og som skal fremflødes i
vasdrag, bliver i regelen barket, hvorved udtørkningen paaskyndes,
og saften forhindres fra at surne eller gjære.
Det fældede tømmer bliver derefter lunnet. At lunna eller
lynna betyder at lægge tømmeret sammen i en stabel, og en lunn
er en saadan tømmerstabel, sammenkjørt og oplagt i skogen,
forat stokkene, naar det bliver sne, skal være lettere at finde og
læsse. Lunningen bør udføres saa tidlig om høsten, at det paa
bakken liggende tømmer ikke skjules af dyb sne, og jo større
lunnerne er, desto bedre. Forat ikke stokkene skal fryse
sammen med svul og is, tildækkes de med et lag af granbar. Lunn
kaldes ogsaa en haandspak til at løfte og haandtere tømmeret og
tillige underlaget for en tømmerstabel.
Fra lunnerne kjøres tømmergt paa vinterføret til et flødbart
vasdrag, som da enten er en flødbar bielv eller et hovedvasdrag.
Før tømmeret flødes, skal det mærkes og annammes. Denne
mærkning foregaar paa den maade, at kjøberen sender 2 mand,
som opmaaler tømmeret og noterer dimensionerne. En staar ved
rodenden og ser efter, at stokken ikke er raadden eller bedærvet,
og den anden ved toppen, som -maales med klaave. Den, som
bruger klaaven, raaber stokkens længde, tykkelse og beskaffenhed
(furu eller gran), dette raab gjentages af manden ved roden, som
noterer dimensionen i sin mærkebog.
Mærkningen bør belst foregaa paa elvekanten; den kan ogsaa
foregaa i skogen, men da maa kjøberen sørge for, at alt det
mærkede tømmer kommer paa vasdraget, hvad der kan være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
