Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
397
tørk. Naar der er kommet saa stor flom, at flødningen kan
begynde, slaaes tømmeret paa elven. Denne saakaldte udslaaing
af tømmeret bør ikke foregaa hurtigere, end elven har evne til
at føre tømmeret afsted, ellers kan tømmeret binde sig og danne vaser,
hvad der fordyrer eller undertiden endog helt afbryder flødningen.
Hvor der er meget tømmer i forhold til vandmængden og
flommens varighed, drives flødningen med kraft, og man søger at
holde tømmeret stadig flydende. Paa det sted, hvor tømmeret
gjerne vil sætte sig fast, sættes folk for at hindre det. Fra
det sted, hvor flødningen begynder, renses elven for tømmer,
saa at hver stok medtages. Paa veien nedover øges
tømmermængden, og mandskabet fra elven ovenfor medtages, eller nye
flødere kommer til.
For at lette arbeidet af stænges ofte bugter ved lænser, der
dannes af tømmerstokke med vidjer eller jernbeslag, og naar
flødningen er færdig, tages de midlertidige lænser bort, og det
anvendte tømmer flødes med det øvrige.
Vaser af tømmer bereder, som nævnt, ofte meget arbeide og
mange ulemper. En vase kan dannes, hvor en stok hænger fast
paa et skjær, en sten, et brokar eller en dam; denne standser
nye stokke, og paa denne maade kan tusender af tylvter
opbygges og spærre vasdrage’t; da standser hver eneste stok, og
vandet ovenfor stiger. Saadanne vaser kan undertiden give efter for
vandtrykket og gaar da, ofte med stor voldsomhed, ødelæggende
forbygninger, broer og damme. Meget tømmer splintres og brækkes.
Store tømmervaser løsner som oftest ikke uden fløderens
hjælp. I smaa vasdrag kan det undertiden være en eller faa
stokke, som holder hele vasen, og de maa da fjernes eller
kappes. Da kan vasen undertiden pludselig komme i bevægelse, og
der er fare for, at floderne kan rives med, saa dette arbeide
fordrer snarraadighed og behændighed. Er elvesiderne bratte,
gaar arbeiderne ud paa vasen med et taug om livet, men ofte er
dette ikke tilstrækkeligt, og fløderen anbringes i en sæle, hvori
er fæstet et taug, som gaar til begge elvebredder, og som holdes
af tilstrækkeligt mandskab. Naar tømmervasen kommer i
bevægelse, løfter man fløderen i veiret og haler ham til land.
Undertiden kan det være fordelagtigt at knække de stokke, som binder,
med dynamit. Man borer da et hul i stokken, anbringer i
hullet et par dynamitpatroner med knald hætte og lunte og begiver
sig bort, naar man har tændt lunten.
Fløderens vigtigste redskab er fløderhagen eller baadshagen,
og man adskiller da sorteringshage, udvæltningshage og
sopnings-hage. Hagen maa slippe let, og skaftet bør være stærkt og ikke
tungt, almindelig af retvokset, kvistfri gran.
For flødningen er det undertiden nødvendigt at anvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
