- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
399

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skog.

399

Den sidste del af flødningen er i almindelighed sortering og
oftest flaadelægning af tømmeret; dette foregaar i
sorteringslænd-ser; i selve lændsen optages tømmeret, og i sorteringsapparatet
udskilles tømmeret efter mærkerne og flaadelægges eller, som det
kaldes, soppes.

Man adskiller regulerings- og reservelændser fra
sorterings-lændser. Reguleringslændserne eller reservelændserne, ogsaa kaldt
atholdslændser, anvendes naar tømmeret skal blive liggende, før
det kommer til sorteringslændsen. De kaldes ogsaa flomlændser,
naar de kun udlægges under flommen.

De egentlige hovedlændser i vasdragene er imidlertid
sorte-ringslændserne, hvor alt tømmer standses og udsorteres, ei alene
efter mærkerne, men ogsaa efter dimensionerne. Den første store
sorteringslændse i Glommen er ved Fetsund.

I et vasdrag, hvor der er mange mærker og hundrede
tusen-der af tylvter med tømmer, er sorteringen en indviklet
forretning. I større vasdrag er der i regelen en lændsefut, der
forestaar arbeidet og er ansvarlig for sorteringen.

Ved Fetsund lændse er anbragt flere lændsearme efter
hinanden, afvekslende udgaaende fra hver bred; de ligger saaledes, at
det tømmer, som ikke opfanges af de øverste, bliver liggende
paa de nedenfor værende lændsearme, hvilke fyldes efterhaanden,
naar de øvre lændser ikke kan optage mere tømmer. Paa denne
maade formindskes tømmermasserne paa hver lændsearm og
derved trykket paa samme, og man kan saaledes, uden fare for
lændsernes sikkerhed, optage saameget tømmer man vil, naar
man udlægger flere lændsearme.

Flødning i de enkelte vasdrag. Nedenfor er angivet,
hvor meget der flødes i de enkelte vasdrag, og saa er for en del
aar den flødede tømmermængde omgjort til kubikmeter træ;
derhos er det skjønsmæssig angivet, hvor mange kubikmeter træ
der antages at være forbrugt i distriktet, og den samlede hugst
er fordelt paa skogarealet.

Tryssilelven i Norge.

Km.2
nedslagsdistrikt.

Km.2 Skog i pct.

skogareal. af arealet.

I Hedemarkens amt .... 4 893 1 757

» Røros herred...... 350 90

5 243 1 847 = 35 pct.

Tryssilelvens nedslagsdistrikt omfatter en del af Røros
herred, af Tolgen herred, af Ytre og Øvre Rendalen herreder, af
Tryssil herred samt lidt af Elverum herred. Den modtager ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free