- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
405

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG.

405

denfor Bingfos, er ikke alene absolut meget mindre, men fordelt
pr. km.2 skog bliver produktionen til flødning meget mindre
nedenfor Bingfos trods den større væksterlighed. Medens
saaledes distrikterne ovenfor Bingfos i 1886—1890 har flødet 234 017
tylvter tømmer, saa falder paa den nedre del kun 8 000 tylvter,
hvortil kommer noget stokkeved. Fordeles dette pr. km.2 skog,
saa falder paa hver km.2 i den øvre del 71 m.3 træ til flødning,
paa den nedre del kun 25 m.3 I gjennemsnit for 1871 til 1890 har
det øvre distrikt givet 78 m.3 træ pr. km.2 skog aarlig til
flødning og til salg pr. jernbane, det nedre i aarene 1881—1890
aarlig 25 ru.3 træ pr. km.2 skog.

Men medens det øvre vasdrag til forbruget i distrikterne aarlig
giver 72 m.3 træ pr. km.2 eller nogenlunde det samme kvantum
som i gjennemsnit til flødningen, saa har det nedre distrikts skog
givet 217 m.3 træ pr. km.2 skog til brug i distrikterne. I det nedre
distrikt er det ikke stort mere end Vio af det hugne kvantum,
som flødes, medens det store nordre distrikt kan fløde halvdelen
af hugsten.

Hvad det nedre distrikt, der ligger udenfor Hedemarkens
amt, afgiver til flødning, kommer fortrinsvis fra Akershus amt
og da specielt fra bielvene Lerelvens og Nitelvens distrikt, medens
der i Smaalenene ikke flødes nævneværdige tømmermængder til
Glommen.

Hele Glommens nedslagsdistrikt udgjør, naar baade Laagens
nedslagsdistrikt og distriktet for tilløbet fra Sverige medregnes,
41 823 km.2

Af dette areal er bedækket med skog 15 132 km.2 eller
36 pct.

Det egentlige Glommens vasdrag og Laagens vasdrag er meget
forskjellig udstyret med skog, og det falder derfor bekvemt
særskilt at betragte de to vasdrag. Trækkes arealet for Laagens
nedslagsdistrikt og dets skogareal fra, saa faar det egentlige Glommens
vasdrag uden haagen et nedslagsdistrikt af 24 510 km.2, hvoraf
skog 10 987 km.2 eller 45 pct.

Af nedslagsdistriktet falder ca. 420 km.2 med 260 km.2
skog i Sverige, saa at Glommen uden Laagen i Norge har e.t
nedslagsdistrikt af 24 090 km.2, hvoraf skog 10 727 km.2 eller
44 pct.

I Glommens vasdrag med Laagen og Vormen er i aarene
1886—-1890 gjennemsnitlig flødet aarlig 273 144 tylvter, hvilket omsat
til in.3 udgjør 747 300 m.s fast træ.

I Glommens vasdrag uden Laagen og Vormen er flødet i aarene
1886—1890 gjennemsnitlig aarlig 242 017 tylvter, beregnet til
631 500 m.3

Foruden det tømmer, som flødes, og som forbruges i distrik-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free