Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
HEDEMAKkENS AMT.
nes, hvortil kommer dele af det nordlige Vermland i Sverige,
de saakaldte Svenskevasdrag.
Det faste fjeld bestaar i dette distrikt væsentlig af gneis og
granit. Saa er der store myrstrækninger og udstrakte sandmoer.
Paa disse sidste ligger værdifulde og væksterlige furuskoge.
Væk-sterligheden er forøvrigt i almindelighed middels.
Flisa og Svenskevasdragene har, indsjøer fraregnede, et
nedslagsdistrikt i Norge paa 1 300 km.2 og i Sverige paa
360 km.2, tilsammen 1 660 km.2, hvoraf skog 1 160 km.2 eller
70 pct.
Af dette skogareal ligger 900 km.2 i Norge og 260 i
Vermland i Sverige.
Antallet af indbyggere inden nedslagsdistriktet udgjør
omtrent 2 200, hvoraf, omtrent 1 700 i Norge og 500 i Sverige. Med
et aarligt forbrug af 9.0 m.3 pr. individ giver dette et samlet
forbrug af 19 800 m.3
Her er gjennemsnitlig aarlig flødet i 1886—90 58 302
tylvter, beregnet til 145 700 m.3
Den samlede hugst er gjennemsnitlig aarlig i 1886—90:
Pr. kra.2 Kubikfod,
skog. pr. maal.
Til flødning . . . 145 700 m.8 = 126 m.3 = 4.0
» forbrug ... 19800 » = 17 » = 0.5
Samlet hugst . . 165 500 m.3 = 143 m.3 = 4.5
I gjennemsnit er aarlig fremflødet i femaaret 1891—95
68 893 tylvter, hvoraf 13 387 tylvter fra de egentlige
svenskevasdrag: Rangen sjø og -aa (2 400) med Afvundsaasjø og Afvundsaa
(1 770), Borangtjern og Borangsaa (790), Dypaaen og Dypenjsø (5 270),
Smøraaen (480), Midtskogsaa (2 660). Dimensioner: Længde 7.5 m.
og 23—26 cm. top samt 7.5 m.—8.4 m. og 13—18 cm. top. En
betydelig mængde slibelast leveres herfra, antagelig 2/3 af det
flødede kvantum.
g) Glommen fra Flisoset til Gjølstadfos i Brandval indbefatter
Hof herred samt en større del af Grue og Brandval.
Bergarterne her er gneis og granit. Der er store myrer.
I skogene er granen overveiende. Skogen er i det hele
væksterlig. Skogbunden har i almindelighed, særlig i lierne, en god
reproduktion. Dog er trakterne paa Glommens vestside mindre
produktive end paa østsiden. Furuens gjenvækst sættes i
gjennemsnit til 6 ä 9 aar paa 2.5 cm. (1 tomme), hvilket i alminde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
