- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
421

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG.

421

Pr. km.2 Kubikfod
skog. pr. maal.

Til flødning .... 115800 m.3 = 28 m.3 = 0.9
» forbrug .... 678900 » =164 » =5.1

Samlet hugst . . . 794 700 m.3 = 192 m.3 = 6.0

Gudbrandsdalslaagens nedslagsdistrikt ligger udenfor amtet, naar
undtages nogle faa km.2 i Sollien herred.

Mjøsens nedslagsdistrikt indbefatter dele af Faaberg herred,
den største del af Toten fogderi paa vestsiden og af Hedemarken
fogderi paa østsiden af Mjøsen, endelig dele af Eidsvold herred
og Fering i Akershus amt.

Bergarterne inden dette distrikt er forskjellige. I de opdyrkede
dele af Hedemarken fogderi er det lerskifere og kalkstene, som
danner det faste fjeld. I Tailgen, anneks til Stange, er der
gneis-bergarter. Ved den nordlige del af Mjøsen er der dels sandstene,
dels bergarter tilhørende sparagmitformationen.

Dette distrikt har i det hele god skogbund, og skogene er
ikke smaa, men landet er tildels tæt bebygget, saa der bliver
ikke saa meget igjen til flødning.

Her er 50 pct. skogdækket. I dette areal gaar imidlertid
ogsaa Mjøsen ind, og hvis dennes areal trækkes fra
nedslagsdistriktets størrelse, kommer arealet op til 55 pct.

Antallet af individer pr. km.2 bliver i disse forholdsvis
tæt befolkede bygder betydeligt pr. km.2 skog, nemlig 25.5
individer pr. km.2 og, om byerne Gjøvik og Hamar
medregnes, 28.

Paa grund af den stærke befolkning bliver heller ikke her
særdeles store mængder last til flødning; der er i gjennemsnit
angivet 13 291 tylvter aarlig for aarene 1886—90, et tal, der i
nogen grad skal forøges paa grund af, at hvad der flødes direkte
til Mjøsens strand udenfor bielvene ikke er angivet.

Mjøsens nedslagsdistrikt fra Laagens udløb i samme indtil
Vormen udgjør 4 290 km.2, hvoraf skog 2 156 km.2 eller
50 pct.

Antallet af indbyggere er 55 000, hvad der med et aarligt
forbrug af 5.8 m.3 træ pr. individ giver et samlet forbrug af
341 500 m.3, heri indbefattet 23 500 m.3 trævirke for Hamar og
Gjøvik.

Der er i 1886—90 gjennemsnitlig aarlig flødet 13 291
tylvter, beregnet til 31 900 m.3

Dette giver en gjennemsnitlig aarlig hugst i 1886—90:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free