Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
HEDEMAKkENS AMT.
til 51 417 900 kubikfod, i hvilket tal ogsaa forbruget i Hamar
by er medregnet. Allerede den gang var vistnok dette tal for
stort, og senere anslaaes forbruget til at være aftaget med mellem
100 000 og 200 000 tylvter tømmer •— Gloinmenstylvter, hvoraf
1 tylvt er 100 kubikfod.
Aarsagerne til, at det almindelige forbrug af tømmer er
aftaget, er foruden de nævnte ogsaa andre. Til gjærder bruges
mindre, og istedetfor kløvet skived benyttes baghun og staaltraad.
Staaltraad anvendes nu ogsaa til hesjestænger og til sveig, hvortil
før toges unge grantræer.
Antallet af bygninger er aftaget paa landet, de samles under
et tag, og til opførelse af store ladebygninger bruges nu mest
bindingsværk istedetfor laftetømmer.
Vaaningshusene er samtidig blevne bedre og varmere, aabne
skorstene og peise er afskaffet og har givet plads for ovne.
Kul og koks benyttes nu meget, selv i Østerdalens rigeste
skogegne, fordi derved spares vedens transport og ophugning. I
Hedemarksbygderne har brug af torv fundet indpas.
Top, tørt og vindfald samt andre beskadigede træer udnyttes
nu bedre, idet det tilgodegjøres baade til salg og til husbrug.
Skogen udnyttes saaledes bedre, og kun undtagelsesvis
benyttes frik skog til ved, idet der nu anvendes hovedsagelig top,
kvist og affald, løvskog og lignende.
Alt dette tilsammen har vistnok bragt forbruget af trævirke
til at gaa ned, hvortil ogsaa kommer, at det er blevet dyrere at
hugge favneved, end det var før med de lavere arbeidspriser.
Saa er der ogsaa andre grunde til, at der nu kan afsees
mere til salg end før:
Brugsrettigheder i skogene er bedre reguleret eller afløst i privat
skog og i almenningerne. Pladse er nedlagt, og ved bortforpagtninger
tilstaaes nu i regelen kun vedforbrug af tørt og affald. Ris-og barhugst,
barkflækning og andre skadelige brugsrettigheder er næsten ophørt.
En hel del sameieskog, som før var udsat for mishandling,
er nu udskiftet og mange steder i god fremgang.
Ved forandringer i odelsloven synes der delvis at være sat
en stopper for de før ganske almindelige odelshugster, hvorved
skogene nedfældtes for fode.
Statsalmenninger, bygdealmenninger og de under forstvæsenets
opsyn satte embedsgaardsskoge faar nu en bedre behandling og
yder en del til salg.
Flødningsvæsen og kommunikationer er forbedret, og adkomst
er aabnet til fjerne skogtrakter.
Gammel overmoden urskog, som før dækkede store
strækninger, er borthugget og har givet plads for væksterligere skog.
Skogbrandene, som før herjede over store strækninger, er nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
