Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
HEDEMAKkENS AMT.
brandslukningsmandskab, der har at handle efter bestemte regler,
hvad fremmøde, værktøi, proviantering etc. angaar.
Lynnedslag har voldt mange skogantændelser. Under
tordenveir stænges telefonerne, medens uveiret staar paa.
Myrer. Myrer, dels skikkede til udvinding af brændtorv
dels af torvstrø, og endelig myrer skikkede til dyrkning er der
paa mange steder i Hedemarkens amt. Derhos er der større
skogmyrer, som nok kunde forbedres og give bedre skogbund, om
de blev afgrøftet. Multemyrer er før omtalte. Desuden er der
i mange herreder høitliggende myrer, der neppe har nogen
synderlig værdi, undtagen en del til beitning og til udvinding af
myrhø.
Brændtorvmyr har adskillig udbredelse i Hedemarken fogderi,
og brændtorv udvindes i bygdealmenningerne her, hvorved man
sparer skogen. I Ringsaker udvindes saaledes brændtorv af
Katauge-myren ved Mesna dampsag. I Nes tilvirkes brændtorv, der benyttes
ved Hvams brænderi. Ogsaa Vang og Furnes har flere gode
torvmyrer i sin ålmenning, og de benyttes. Ogsaa i Romedal,
Løiten og Stange almenninger udvindes torv, saaledes som under
omtalen af almenningerne (pag. 451) forklaret.
Her hidsættes nogle oplysninger om torvdriften i Løitens
ålmenning.
I Løitens ålmenning har man i længere tid og i lidt større
skala tilvirket brændtorv. Den første drift paa den saakaldte
Blødmyr er nu nedlagt. I 1892 begyndte man at tilvirke
brændtorv paa Bjerkholsmyren og i 1896 paa Sagaabakmyren. Der
arbeides nu hvert aar paa begge steder. I 1899 tilvirkede man
saaledes paa Sagaabakmyren 1 494 ru.3 og paa Bjerkholsmyren
1 443 m.3
Foruden de to nævnte fabriker drives der ogsaa to private.
Til disse har ålmenningen ydet torvmyr, materialier til huse og
et mindre beløb til anlægskapital. Ved de private fabriker
tilvirkes aarlig ca. 1 500 m.3 Lægges dette til almenningens
tilvirkning ved dens to fabriker, faar man i Løiten en aarlig
brænd-torvtilvirkning af ca. 4 450 m.3
Driftsudgifterne ved almenningens fabriker er i de to sidste
aar ca. kr. 1.75 pr. m.3 Til denne pris er torven leveret til de
brugsberettigede, idet man har vederlag deri, at man sparer en
hel del skog.
Ved de private fabriker bliver driftsudgifterne mindst kr.
2.60 pr. 1 m.3 torv.
1 m.3 torv sættes i brændværdi lig 1/g favn ved, 63 cm.
lang. 4 450 m.3 torv sparer ålmenningen for en levering af
2 200 favne ved eller 3 300 m.3 fast masse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
