Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
477
om at skyde dalryper under trykketiden paa nogen anden maade
end for staaende hund.
Naar ryperne kaster i lavt og tyndt vidje- eller andet kjær,
trykker de i regelen saa haardt, at man ofte kan gaa og skyde
den ene lige ved siden af den anden, uden at en eneste af dem
falder paa at flyve op, førend jægeren nøder den dertil.
Ungryperne hører, saalænge de endnu ikke er fuldvoksne, til
de letteste fugle at skyde i flugten.
Ryperne begynder, naar ungfuglene bliver fuldvoksne, eller i
regelen efter udgangen af august eller i løbet af den første uge
af september, at flyve skarpere og mere ujevnt eller vinglende,
ligesom de da trykker mindre godt.
Den rette aarstid for rypejagten er fra midten af august til
midten af september, men paa denne tid er jagten nu forbudt
ved lov.
Efter første halvdel af september forandrer dalryperne sin
levevis, jagten paa dem bliver vanskeligere og mere usikker. De
enkelte kuld forener sig da til flokke og forlader sine
klække-steder, idet de fører et mere omstreifende liv. Kuldene bliver
kjendelig skyere, desto mere jo større flokkene er. Flokke paa
2 å 3 kuld flyver almindelig op udenfor skudvidde eller paa langt
hold. I almindelighed sætter de saa langt afsted, at man ikke
kan se, hvor de bliver af.
Kun i de sjeldneste tilfælde, er veirforholdene saadanne, at
rypejagtei\ for hund kan fortsættes længe. I almindelighed er
den forbi omkring 20de september; da falder der gjerne sne i
fjeldene, og ryperne flokker sig da straks sammen og reiser sin
vei. Ved udgangen af september er i regelen alle de
almindelige jagtmarker forladte af ryperne paa enkelte efternølere nær,
der altid er meget sky.
Ryperne forlod sine klækkesteder i Barths tid i forskjellige
aar den 16de, 18de, 19de, 20de, 22de, 25de og 27de, engang (i
1864) endog den Ilte september.
Dalryperne forlader vidjekjærrene, formodentlig fordi disse
mister sine blade og ikke længer kan yde de allerede stærkt
hvidnende ryper skjul.
Fornemmelig i dale med birkeskog foregaar rypefangsten om
vinteren, idet rypefangere, der holder til paa séetre, i fiskeboder
eller fæhytter, opsætter sine snarer i hundredevis.
Fra Tryssil beretter A. C. Smith i 1784:
«I gamle dage, naar store Snee-Vintre indtraf, blev mange Ryper
skudte næsten inde i Bondens Gaard ; men nu maa man jage og
rende vidt og bredt omkring paa lange Skier, for at faae nogen.
Der fanges ikke saa mange før, som efter Nytaar da Sneen mere
og mere forøges.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
