Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
HEDEMAKkENS AMT.
den almindeligste. Den er den mest velsmagende af alle ænder,
og kjødet af de unge foretrækkes for bekkasinerne.
Til landets sydlige kyster ankommer krikanden almindelig
i sidste halvdel af marts og begyndelsen af april, da den er
fredet.
Den egentlige hovedjagt paa krikænderne begyndte omkring
midten af august. Nu er de fredet fra den tid.
BrunnakkeUnden (anas penelope) og stjertanden (anas amta).
Af disse er brunnakken eller rødnakken almindeligere end
stjertanden, skjønt denne sidste ogsaa maa regnes med til de
mere almindelige jagtbare fugle.
Af dukænderne skydes de fleste under isløsningen i visse
høitliggende vande i skogregionen eller ogsaa ovenfor denne.
Til dukænderne hører skjæranden (fuligula clangula), som
træffes almindelig i vore ferskvande.
Næst skjæranden er bjerganden (fuligula marila) den af vore
dukænder, som hyppigst træffes.
Ænderne og andejagten ved Atna er omtalt af F. O. Guldberg:
«Nede langs Atnas løb ligger der en række af smaa tjern
med myrer og høit stargræs omkring, og her holder de snadrende
ænder til. Her træffer du fjeld bøndernes blaahals eller stokanden
(anas boschasj, som vi kalder den; stjertanden (anas acuta), som
her kaldes spirand, samt brunnakken (anas penelope) og krikanden
(anas crecca) ; desuden flere arter dykænder og hyppigst
den saakaldte skjærand eller fjeldand (clangula glaucionj, heroppe
kaldet skjorand eller stokand, fordi den har sit rede i hule træer,
især i de udtærede blaafuruer, som staar igjen som graa oldinger
i den unge, lyse birkeskog og minder med sit lange skjæg om
henfarne tiders kraft. Enkelte aar træffes ogsaa et fiskand-kuld,
de saakaldte strømænder (mer gus serrator), heroppe, og midt iblandt
dem alle, paa de største vande, troner disse skarers konge, den
langhalsede og stubrumpede lom (colymbus septentrionalis). Sagte
seiler den i ringer midt paa vandfladen og løfter ved vor ankomst
op et hærskrig, det skarpe, uhyggelige «krao!», som vækker alle
eventyrets dystre minder.
Hvilket liv maa der ikke være her om vaaren; naar alle de
brogede, pyntede andrikker kommer hjem med sine mere
beskedne hustruer, der straks faar det travlt med at udsøge sig et
hjem i det for en andefamilie saa tiltalende mudder og siv!
Straks isen løsuer i elven, kommer de op, og bønderne skyder
da en del af dem; men der bliver i almindelighed saa vidt
mange igjen, at der er nok at tage af, naar august maaned
begynder. Mere ødelæggende virker vistnok tømmerdammen i
Atne-sjøen; thi ved opdæmningen sættes alle myrer under vand, og
enkelte aar kommer flommen saa sent, at ænderne allerede har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
