Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
HEDEMAKkENS AMT.
Gjedden, tryten og karussen er vistnok oprindelig indførte
paa Vestlandet. Fra Sverige synes mange fiske at være komne til
Østlandet, hvorved det bør erindres, at Glommen vistnok engang
har havt udløb til Sverige, idet den gik ind i Vingersjøen og
gjennem Eidskogen, saaledes som en del af dens vand endnu gjør
i flomtiden.
De fiske, som efter sin udbredelse synes at være komne
østenfra, er tryta, gjørs, steinpurke, sandskre, lake, gorkim, hersling,
raufjødring, aarbuk, murt, sorv, blaaspole, laue, brasma, krøkla,
harr, lakesill, sik, gjedde og niauing. De fleste af disse arter,
der mangler paa Vestlandet, har stor udbredelse i Rusland og
mange andre europæiske lande; de er indvandret i Sverige efter
istiden, enten paa en tid, da Østersjøen var stængt fra forbindelsen
ved Nordsjøen, saa at deris vand var saa ferskt, at det tillod
ferskvandsfiskene at sætte over Østersjøen, hvad dens vand
vistnok endnu tildels maaske tillader clem, eller andre fiske kan
være i urgammel tid søgt op fra Danmark gjennem gamle
vasdrag.
Af de ovenfor- nævnte norske ferskvandsfiske forekommer i
Mjøsen tryta, steinpurke, sandskre, lake, guldkunte (tindaure),
karusse, gorkim, raufjødring (vederbuk), aarbuk, murt (sørenne)
løya, ørret, krøkla, harr, lakesill, sik, gjedde, niauing, guldbust
eller hersling. Det er 19 arter. Laks og røyr er sluppet i
Mjøsen, men de hører ikke hjemme der fra gammel tid.
Om de andre ferskvandsfiskes udbredelse i Hedemarkens amt
kan bemærkes:
Gjørs forekommer i Glommens sydlige del.
Blaaspolen findes i Øieren og i Glommens sydlige del, ikke
i Mjøsen. Den forekommer neppe i amtet.
Brasma forekommer i Glommen op til og forbi Kongsvinger
og i Storsjøen i Nordre Odalen, men antagelig ikke i Mjøsen.
Røyren har stor udbredelse i mange fjeldvande.
Laks, ægte havlaks, gaar op til Ljøra i Tryssil helt fra
Østersjøen; den saakaldte venernlaks, som gaar op i Tryssilelven,
er nærmest en ørretart, analog med Mjøsens hunnerørret.
Aal forekommer i Tryssilelven lige op til Galten nær
Fæmunden.
De forskjellige fiskearter. Tryta, abbor (perca fluviatilis),
omkring Mandal kaldet skjebba, hører til indlandets fiske og kan
i somme indsjøer naa en betydelig størrelse, saa at den paa flere
steder bliver et ikke uvigtigt fødemiddel. Den er en sydøstlig
lavlandsform, der oprindelig mangler paa Vestlandet.
Paa fjeldene i det sydøstlige Norge naar den ialfald til 900
m. o. h.; dog er den især udbredt i lavere liggende vande, saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
