Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
HEDEMAKkENS AMT.
Tryta er gjeddens værste fiende. Saaledes er gjedden i enkelte
vande, som den 1 mil store sjø Næren i Ringsaker, ikke talrig, skjønt
der er store strækninger med græsbund, hvor den gyder sin rogn,
medens der er en mængde tryte og et godt trytefiske, som i
gydetiden kan indbringe en fisker paa en nat fra 18 til 48 kg.
Allermindst bør tryta forplantes til høifjeldsvande, hvor den,
foruden yngel, vilde fortære en stor del af det eneste og bedste
næringstof for ørreten, gamariderne.
For røyren synes den at være skadeligere end for ørreten,
da røyren lægger sin rogn i indsjøer.
Tryta kaldes somme steder «Fandens fisk», formodentlig paa
grund af dens hvasse rygfinne, der ofte stikker fiskeren tilblods.
Om vaaren under legetiden og om sommeren samler den sig
i stim, som gjerne bliver staaende paa samme sted i længere tid,
da den er en træg fisk, skjønt den er meget forslugen. Stimen
er gjenstand for fiskeri.
Stimen holder især til, hvor der er græs, eller hvor der i
vandet er nedsænket omhuggede trær eller ris, hvorfor man ogsaa
der, hvor tryta findes, pleier at anlægge disse saakaldte «vaser»,
som altid bliver visse fiskesteder.
Den fanges paa forskjellige maader. Om vaaren, naar den
søger under land for at gyde, tager man den med garn og, skjønt
sjeldnere, med not. Adskillige steder tager man den paa samme
tid i mærer og ruser, og senere hen paa sommeren fiskes den
paa rev med smaafisk eller mark til agn. Men især drives dette
fiskeri baade for fornøielse og fordels skyld med stang.
Det er almindelig bekjendt, at naar brisken ryger, bider
tryten bedst, hvorfor ogsaa fiskerne paa den tid pleier at ligge i
fiskevandene i flere dage og nætter. Den er ret velsmagende,
naar den er fersk.
Gjørsen (lucioperca sanåra) er en af de større indsjøfiske, men
som hos os kun forekommer i Øieren og den sydlige del af
Glommen. Den naar neppe op i Hedemarkens amt, men da den
forekommer i Glommens vasdrag, skal den nævnes her. Den er
en af de glupskeste rovfiske, der opholder sig paa dybt vand,
undtagen naar den i mai søger grundene for at lege. Den tages
da med not og garn, og ligeledes fiskes den paa liner, hvortil
anvendes som agn fisk, som man lader ligge saa længe, at den
begynder at lugte.
Gjørsen opnaar en betydelig størrelse, ikke sjelden op til
6 kg. Dens hvide kjød er fast og meget godt, naar fisken spises
i det samme, den kommer af vandet. Den er i Sverige gjenstand
for et ikke ganske ubetydeligt fiskeri.
Steinpurken (acerina cermia) forekommer i den lavere liggende
del af elve og indsjøer. Den er talrigst i Mjøsen og forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
