Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
hedemakkens amt.
og dels af insekter, som findes i mudderet, maa den ansees for
uskadelig.
Den er doven og dorsk. Hvor den forekommer udenfor de
anlagte karusdamme, fiskes den dels med smaa nøter, dels med
stang, hvortil anvendes mark til agn. Af dammene tager man
den med hov eller en egen dertil indrettet kurv, som drages
langs bunden. Karussen opnaar en størrelse af 1 til 1.5 kg.
og agtes høit for sit kjød, der dog indeholder mange ben. Den
spises kun fersk.
Gorkim, ørekyte, élritze (phoxinus aphyaj har stor udbredelse
og er almindelig over den største del af landet, saavel i
kystdistrikterne som i de indre dele; paa fjeldsiderne i
Gudbrandsdalen forekommer den endnu i birkebæltet opimod 1000
m. o. h.
Gorkimen er kun 10—12 cm. lang; den findes ogsaa i mange
lavere liggende ørretvande, hvor den vistnok tjener til føde for
ørreten. Om forsommeren gaar den op i mindre elve og bække,
hvor den gyder sin rogn. Den er altsaa ikke udelukkende nogen
indsjøfisk. Da ørretyngelen paa den tid er udklækket, og da
gorkimen er en graadig fisk, bør den ikke forplantes.
Den er dog et søgt næringsmiddel for de større og nyttigere
ferskvandsfiske. Den fanges med hov eller med agn. Hos os
spises den ikke, i udlandet ansees den nogle steder for en
delikatesse.
Hersling, træl, guldbust (leucisrus grislagine) forekommer i de
fleste indsjøer og vasdrag i de sydlige dele af landet. Collett
anfører, at den er hyppigere i Mjøsens øvre del end i den
sydlige, og at den her kaldes guldbust, men forekomsten af denne
fisk i Mjøsen er ikke sikkert konstateret. I Gudbrandsdalen er
den særdeles talrig i Laagen lige op i Vaage præstegjeld, og er
kjendt under navn af træl. I Drammenselven bærer den navnet
hersling; i Smaalenene er den almindelig i Glommens nedre del
ovenfor Sarpfossen.
Den er sædvanlig 26—37 cm. lang. Den færdes helst i rent
vand og strømme; den leger i mai. Den har hvidt kjød, men
skattes ikke høit som næringsmiddel.
Raufjødring eller vederbuk (leuciscus idus) er udbredt i flere
indsjøer og elve søndenfor Dovre, saaledes i Drammenselvens
nedre del og de tilstødende vasdrag, saasom Fiskumelv paa Eker.
I Glommen er den ligeledes hyppig og naar en betydelig
størrelse; i Øieren benævnes den undertiden rødfjæring. Den
forekommer ogsaa i Mjøsen.
Den kan naa en ret betydelig størrelse, op til 2 kg., og er
spiselig. Den tages i Sverige i ruser, not og garn og kan ogsaa
fiskes med agn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
