Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fisk og fiskerier.
’ 505
Hyppigst forekommer den i de ferskvande, som ligger i
aasmar-ker, det er lavere end h^ifjeldsvandene, og hvor den, med
undtagelse af om forsommeren og om høsten, naar den leger,
opholder sig paa dybt vand. Den er af forskjellig størrelse og farve,
og den synes, ligesom ørreten, at antage sine afvigende former
efter beskaffenheden af de opholdssteder, hvor den findes. Selv
kjødets farve veksler, da det hos nogle er rødt, hos andre hvidt,
ja selv i samme vand findes der hos fisk, som lever side om
side, denne forskjel.
Hensat i forhen fisketomme vande med. rigelig næring kan
den ved 8-aars alder naa en vægt af 3.5 kg. Vægten er i de
højtliggende vande ofte 0.25 til 0.5 kg., i de lavere vande 1, 2 og
3 kg. Længden er op til 0.4, ja 0.7 m.
Røyren er en vakker fisk, men den er en rovfisk, saa det er
ikke sikkert, at den bør forplantes til indsjøer, der har ørret.
Hefting nævner saaledes røyren som en for ørreten skadelig fisk,
mens den af mange har været anseet som uskadelig.
Ørreten gyder i regelen sin rogn i elvene (naar saadanne
gives), og først naar yngelen er 1 a 11 /s aar gammel, eller af
15—20 cm.s størrelse, vandrer den til vedkommende indsjø.
Røyren derimod, som er en indsjøfisk, lægger sin rogn i indsjøeu.
Da den aldrig søger elvene, skulde den være uskadelig for
ørreten. Men dette er dog ikke tilfældet overalt. Naar et vand
mangler gydebække, er ørreten nødt til at lægge sin rogn i
stille-staaende vand, og den gjør dette paa de steder, hvor der er en
svag strømning, eller hvor der er «opkomvand», som ogsaa findes
paa bunden af indsjøer. Den ca. 10 cm. lange røyryngel gaar i
flokke paa flere hundrede og fortærer den ørretrogn, som den
støder paa. Kun den rogn, som er skjult under stene,
und-£jaar ødelæggelsen. Røyren fortærer ogsaa sin egen rogn, men
i regelen gyder den rognen i stenur eller mellem større
stene, hvor den har vanskeligt for at finde den, hvorimod
ørreten gyder blandt singel og smaastene, hvor rognen er lettere
at opdage.
Ørreten tager ikke gjerne stilleliggende føde, og derfor er
den ikke saa skadelig for røyrens rogn som røyren for ørretens,
skjønt ogsaa denne fortærer andre fiskes rogn og vistnok ogsaa
sin egen. Hvor der i ørretvande er forplantet røyr, er denne,
især naar vandet mangler gode gydeelve, efter faa aars forløb
bleven den herskende art.
Kun om høsten, i gydetiden, gaar røyren op paa grundere
vand, hvor den lægger sin rogn. Om sommeren og efter
gydetiden søger den de dybeste steder i indsjøerne.
I omegnen af Røros og Fæmunden ligger dog flere vande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
