Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
hedemakkens amt.
hvorpaa man stikker den med et jern gjennem et i forveien
hugget hul i isen.
Gjeddens kjød er ret skattet, skjønt det er temmelig fuldt
af ben. Den saakaldte isgjedde, det vil sige den, som leger
tidlig om vaaren og da fanges, er efterspurgt. Gjedden spises fersk,
saltet og tørret og igjen udblødt; bedst er den røget. Fiske af
middels størrelse er bedst; naar gjedden naar en vægt af 10—
12 kg., er den grov i fisken og bør da helst tørres. Den er vel
tjenlig til fiskeboller og fiskepudding.
Aal (anguilla vulgaris) forekommer ikke i Mjøsen og ei
heller i det hele, saavidt vides, inden Glommens vasdrag i
Hedemarkens amt, men i dette vasdrags sydlige del i Øieren findes den.
Ligesaa findes den nu i Venern og dens elve, og det
angives, at der er fisket aal paa 1.5 kg. i Galtensjø ved Fæmunden.
Smith nævner i 1784 ikke aalen, hvor han regner op de i Tryssil
forekommende fiske. Det berettes nemlig, at aalen ikke fandtes
i Venern, før nogle aar efterat sluserne ved Trollhättan blev
bygget først i det 18de aarhundrede, da aalen ikke kunde komme
opover fosserne her. Ved hjælp af sluserne vandrede den senere
op i Venern, og omkring 1820 fandtes den i Klaras vasdrag og
vistnok i andre af Venerns vasdrag, hvor den nu er almindelig
(Lilljeborg: Sveriges och Norges fiskar III, 388). Da aalen efter
det nuværende kjendskab til dens levevis maa til havet for at
forplante sig, forudsætter forekomsten af aal i Galtensjø nær
Fæmunden en meget vidtløftig vandring.
Niauing, negenøie (petromyzon branchialis), forekommer i store
dybder i Mjøsen og i smaabække til Mjøsen. Den har ingen
betydning som gjenstand for fiskeri.
Paa dette sted kan omtales krebsen, flodkrebsen (astacus
fluvia-tilis), der er lidet udbredt i vort land. Den findes i endel
vasdrag i Smaalenene og i Hedemarkens amt i Vrangselvens dalføre,
som har afløb til Sverige, saa den er vel kommet ind derfra.
Efter Pontoppidan fandtes krebs paa hans tid, 1752, i nogle
elve i Akershus stift, især ved Fredrikstad; den har saaledes
vundet liden udbredelse. Flere forsøg paa at overføre den skal
være mislykkede.
I Sverige forekommer krebsen mer eller mindre almindelig
i den søndre og midtre del af landet, undtagen paa Gotland;
den gaar mod nord op til Østre Dalarne og Gestrikland. Man
har vistnok oftere forsøgt at forplante den, saaledes for nogle
aar siden i Ljunge elv i Medelpad, men uden heldigt resultat.
Mere lovende synes forplantningsforsøg, som i^de sidste aar
udførtes i en del vasdrag i Angermanland. Imidlertid er det endnu
for tidligt at dømme om, hvorvidt krebsen vil kunne trives der
og udholde klimatet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
