Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562
HEDEMAKkENS AMT.
høvlerier og vedsagerier, og dertil kommer 162 ved
trævarefabriker og snedkerier. Desuden er der en fabrik for træmasse
i amtet. Den største del af de anlæg, der forædler tømmeret fra
amtet, ligger imidlertid ved Glommens nedre del i Akershus amt
og Smaalenenes amt, saaledes paa Lillestrømmen og omkring
Fredrikstad.
Den meste last fra Glommens dalføre udføres over
Fredrikstad og Kristiania, hvorfor nedenfor angives, hvad derfra er
udført i 1901, hvorved bemærkes, at disse tal paa den ene side
ikke udelukkende angiver forædlet tømmer fra Glommens
vasdrag, men det meste er kommet derfra.
Udførselen af trælastprodukter i 1901 har været fra
Fredrikstad og Kristiania:
Fredrikstad. m.s Kristiania. m.s
Høvllast..... ....... 289 804 73 426
Skaaren last ....... 85 626 54 846
Huggen last ....... 3 845 2 515
Rund last .... ....... 48 384 56 387
Stav...... ....... 28 345 2 508
Splitved etc. ....... 52 920 534
Tilsammen 508 924 190216
I kubikmeter er efter kgl. resolution af 7de januar 1888
bestemt saaledes:
1 registerton af trælast er:
Skaaren og høvlet last, ikke skaarne bjælker . . 2.3 m.s
Huggen last..............2.1 »
Trælast rund, hvorunder baandstager og brændeved . 1.7 »
Splitved og brænde sættes som for skaaren last . . 2.3 »
Paa en registerton, som er 100 engelske kubikfod, kan lastes
omtrent 1.5 ton død vægt.
Hedemarkens amts skoge ligger i saa stor afstand fra sjøen,
at der først sildig kunde blive nogen større trælastindustri inden
selve amtet.
Allerede mod slutningen af middelalderen var skogene
ud-hugne i de vigtigste handels- og industrilande, i Nederlandene og
England, og man var henvist til de nordlige lande for at faa det
nødvendige tømmer, særlig til skibsbyggeriet. Allerede
Hansestæderne, der ved middelalderens slutning endnu beherskede
Nordeuropas handel og sjøfart, hentede, hvad de behøvede af
mastetømmer og spirer, tildels ogsaa planker og bord, fra de
norske skoge. Hollænderne, arvingerne til Hansaens handelsvælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
