Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566
HEDEMAKkENS AMT.
antal af lige op til 50 stykker, og som saa gives en op- og
nedad-gaaende bevægelse.
Cirkelsagene kan være fra 10 cm. til 2 m. i diameter, og
deres tænder kan have en 10 gange saa stor hastighed som
op-gangssagene.
Talrige forbedringer har lidt efter lidt vundet indgang ved
dampsagenes konstruktion, i maaden, hvorpaa tømmeret sages, i
kantningen og kapningen af den sagede vare, og hele processen
fra stokkens ankomst til sagen og til dens indlastning paa
far-tøiet gaar nu hurtig.
Cirkelsagene drives nu mange steder med lokomobiler paa
hjul, saa de kan flyttes, og bygges ofte i selve skogbygderne,
hvor de med forholdsvis smaa omkostninger kan flyttes.
Ved høvlerierne og snedkerfabrikerne, der sysselsætter et ikke
ringe antal arbeidere, har man opnaaet at forædle raamaterialet
end yderligere, men denne forædling af tømmeret fra Hedemarken
foregaar, som nævnt, for største delen udenfor amtets grændser
i Akershus og Smaalenene.
Den yngste, men ingenlunde mindst betydelige industri paa
dette omraade er tilvirkningen af mekanisk og kemisk træmasse,
hvilken kom i gang her i landet mellem 1860 og 1870.
Af herhenhørende fabriker er der inden amtet kun en,
nemlig i Løiten for natron-cellulose og papir, men da der fra
Glommens vasdrag flødes ca. 200 000 tylvter slibetømmer, er
industrien af vigtighed for amtet.
Træmassen tilberedes her i landet af gran- og aspeved, enten
paa mekanisk vei, som vaad eller tør masse, eller ved kemisk
proces til saakaldt cellulose.
Det første produkt anvendes enten ublandet til pap eller
med tilsætning af klude til finere og simplere papirsorter. Den
metode at slibe træ paa store stene blev først opfunden af tyskeren
Keller i 1844, men senere forbedret og indført i praksis af H.
Volter og Hartmann, hvilke anvendte vertikalt liggende slibestene,
medens træet ved Siebrechts proces ved hydraulisk tryk bliver
presset ned paa en horisontalt løbende sten. Man kan slibe veden
baade paa tvers over og langs efter fibrene. Naar træet først
dampes og derefter slibes, faar man en brun masse, som lader
sig anvende uden videre til simpelt makulaturpapir.
Cellulose er det stof, hvoraf planternes celler er dannede.
Bo muld bestaar af ren cellulose. For at fremstille cellulose
i kemisk ren tilstand af træ maa de forskjellige plantedele
behandles med opløsningsmidler: syrer, alkalier, æther og vand,
hvilke ikke indvirker paa cellestoffet, men udtrækker de
indblandede stoffe. Den rene cellulose er uden lugt og smag. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
