Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
HEDEMAKkENS AMT.
i 1900 havde disse foreninger tilsammen en omsætning af
903 791 kroner.
11 foreninger havde tilsammen 810 medlemmer, for 2
foreninger er antallet ikke opgivet.
Ret til udskjænkning af øl gives af herredsstyrelserne.
Ved udgangen af 1900 var der af almindelige rettigheder:
4 i Ringsaker, 2 i Furnes, 1 i Vang, 3 i Aasnes, 1 i Vaaler,
Elverum samlag for øl- og vinudskjænkning i Elverum, Rena
samlag i Aamot, ialt 13 almindelige rettigheder.
Af indskrænkede rettigheder (udskjænkning til reisende og
faste gjæster): 2 i Løiten, 1 i Romedal, 5 i Søndre Odalen, 1 i
Vinger, 2 i Grue, hvoraf den ene ogsaa har ret til salg af 1 flaske
øl pr. dag til hvemsomhelst, 1 i Hof, 3 i Aamot, 4 i
Stor-Elvedalen, 2 i Øvre Rendalen, 4 i Lille-Elvedalen, 8 i Tønset og
1 i Kvikne, ialt 34 indskrænkede rettigheder med ret til
udskjænkning til reisende og til faste gjæster.
Af begrændsede rettigheder (kun svagere ølsorter): 1 i Furnes,
4 i Eidskogen, 2 i Brandval, 2 i Grue, 2 i Vaaler, 1 i Elverum
og 1 i Stor-Elvedalen, ialt 13 begrændsede rettigheder med ret
til udskjænkning kun af svagere ølsorter.
Retten til udskjænkning af øl m. v. er i alle herreder gjort
til gjenstand for bevilling. I Elverum og i Aamot er, som berørt,
samlag for øl og vin. Nettoudbyttet af disse, der anvendes til
almennyttige formaal, udgjorde i femaaret 1891—1895 tilsammen
kr. 59 721,68, hvoraf paa Elverum samlag falder kr. 42 693.98 og
paa Aamot samlag (oprettet i 1892) kr. 17 027.70. Den sidste
ret til udskjænkning af brændevin i amtet bortfaldt i 1895.
I Hamar og Kongsvinger er der samlag for brændevin.
Tømmerhandel og tømmerpriser. Efter træernes
dimensioner og den brug, man skal gjøre af trævirket, faar dette
forskjellige navne, og de forskjellige slags brug maales paa
forskjellig vis og betales paa forskjellig vis, uden at der er nogen
grundpris, hvorefter det hele reguleres.
Her hidsættes først endel benævnelser paa forskjellig slags
last, brug eller trævirke:
Rundlast kaldes trælast, som udskibes i uforædlet tilstand, i
modsætningen til huggen last, der er tildannet med øks, og
skurlast, der er opskaaret med sag.
Ved salg at trælast i rund tilstand, udregnes i regelen ikke
stokkenes kubikindhold; ialfald ved salg af sagtømmeret
bestemmes salgsprisen alene af to maal, nemlig læDgdemaal og et
eneste tvermaal, sædvanlig det mindste, nemlig toppens.
Ved den trælast, som skal skjæres til planker, bord o. s. v.,
er det bestemmende for udbyttet af skuren stokkens topdiameter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
