Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti594
HEDEMARKENS AMT.
ungdom længer i skumringen Sankthanskvælden under felelaat og
dans udover enger og jorder, nei, nu sad ungbønderne med toddy og
merskumspibe nat og dag og spillede dunder og polskpas efter
en daler stikket, medens «musiken» fra Elvdalen 8 mand høi,
paa feler og kontrabas, klarinetter og horn spilte lansers og
fandango, figaro og feier i de store bjælkestuer, hvor før
springdansen gik hed og høi under slinderne.
Og i de dybe kjelderhalser, hvor før stærke øltønder holdt
vagt, laa hermetik og champanjeflasker hulter til bulter mellem
prest-ostene og gammelostene fra svunden tid.
Da saa nedgangens time slog, og: svindelen sank, laa dalen
som en kirkegaard. Odelsbøndernes børn sad og graat i sin
faders udhugne skog, eller listed sig i skumringens skygge forbi
sin fædregaard, hvor de ikke længer hørte hjemme. Men det
var dog noget nyt, som var kommet; først som en vaarflom,
som en farsott; siden med velsignelse: østerdølen lærte at bruge
sin rigdom. Gjennem de uendelige skoger er nu jernveisskinnerne
lagt. Og med det rappe, susende tog følger nye tanker.
Damphestens skarpe skrig varsler fra syd hver evige dag
om nyt arbeide, og dalen har forstaaet varslet.
Skogene fredes paa ny og begynder saa smaat at suse af
ungskogens vækst; fædrenes enkle vaner sidder igjen i høisædet
som før; langsomt og støtt, som efter en stor skogbrand, reiser
Østerdalen sig i ny sundhed. Thi folket deroppe har skogenes
seige livskraft, fjeldviddens frie, sunde aandedræt. Det lar sig
ikke saa let kue, hverken af fattigdom eller rigdom.»
Skibsfart. Hedemarkens amt er et indlandsamt, og der er
derfor i amtet ikke nogen skibsfart udenfor den trafik med skibe,
som finder sted paa de større indsjøer og elve, særlig paa Mjøsen.
Det første dampskib kom paa Mjøsen i 1840, og
dampskibsfartens udvikling paa amtets indsjøer er omtalt under afsnittet om
kommunikationer.
Før dampskibene kom paa Mjøsen, var der fragtebaade, og
disse omtales ved 1839 som «usikre for liv og gods». Masten
støttedes paa hver side med to træstænger. Noget andet taug
end det, der nødvendig maatte til for at heise seilet, fandtes ikke;
dræg eller anker i almindelighed heller ikke. I modvind maatte
de drive tilbage og om muligt roes ind i ly af en vik eller odde.
Kahyt savnedes ogsaa ombord.
I fyrdirektør Diriks’ optegnelser fortælles om disse
mjøs-fartøier bl. a.: «Deres fart fra den ene ende af indsjøen til den
anden kunde stundom medtage længere tid, end nu behøves for
at komme fra Norge til Nordamerika. Det hele udstyr var
nemlig meget primitivt, saaledes havde de ikke ankere, men drægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
