Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
603
tryssi lii ngen. Han er, som denne, letbevægelig, omgjængelig og
meddelsom, sangvinsk, med et stærkt følelsesliv og livlig fantasi,
godhjertet og gjæstfri, ofte indtil flothed; han har med de
ovennævnte egenskaber ogsaa mange betingelser baade for godt og
ondt. I handel har han maaske mindre af solungens af Schulze
angivne egenskaber.
Østerdalen, der arkæologisk viser sig at være sent befolket,
nemlig først i den yngre jernalder eller den saakaldte
vikingetid, da landets rydning tog et saa mærkeligt opsving, forholder
sig i anthropologisk henseende som alle vore øvrige sent ryddede
dale, idet den i en aldeles overveiende grad er bebygget af rene
langskaller, i tiltagende grad opover, indtil de naar sit maximum
i Stor-Elvedalen med 51.6 pct. langskaller og 20 pct. kortskaller,
derpaa aftager langskallerne igjen nordover, indtil forholdet ved
den her forekommende, forholdsvis skarpe folketypegrændse bliver
et helt andet med overveiende kortskaller.
I Østerdalen er en af disse interessante folketypegrændser,
som man finder i alle vore østlandske længdedalfører, mellem en
øvre eller indre og en ytre dalbefolkning, hvilket antyder, at dalen
er befolket fra to forskjellige kanter. Østerdalen har forøvrigt i
grunden to befolkningsgrændser, først den allerede omtalte mellem
Solør og Elverum, der dog væsentlig giver sig tilkjende i aandelig
eller folkepsykologisk forskjellighed, og saa denne nordre.
Grændsen gaar i Renas dalføre mellem Tyldalen og Øvre
Rendalen og i Glommendalføret straks søndenfor Tønset, og den
giver sig tilkjende saavel ved forandringer i skalleforholdene som
i blondhedsgrad og legemstype, dog ikke synderlig i høideforhold.
Man maa derfor, anthropologisk talt, skille mellem Østerdalen
søndenfor og nordenfor Tønset.
Forskjellen er udtrykt ved disse tal:
Søndenfor Tønset.
Langskaller 48.3 pct., kortskaller 22.6 pct.
Blonde 40.6 pct., mørkblonde 25.4 pct., mørk og sort 27.5 pct.
1878—1887 1888—1897
Legemshøide ^ 169;8
Udygtighedspct. 23.5. 19.4.
Nordenfor Tønset.
Langskaller 29.8 pct., kortskaller 42.2 pct.
Blonde 53.1 pct., mørkblonde 21.9 pct., mørk og sort 17.1 pct.
1878—1887 1888—1897
Legemshøide ^ g —_
Udygtighedspct. 22.1. 15.5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
