Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti40
HEDEMARKENS AMT.
arbeider, hvortil de traditionelt øves fra barnsben, en kraft,
udholdenhed, haardførhed, raskhed og dristighed, der maa vække
beundring.
Hos hedemarkingerne er stor standsforskjel, særlig mellem de
større gaardbrugere og husmændene. De første lever paa de
større gaarde tildels paa byvis.
Paa denne landsdel finder for en del sin anvendelse, hvad
Kristian Elster skriver i sit arbeide om modsætning mellem
Vestland og Østland :
«Dette solide materielle grundlag gjør det ganske anderledes
let her end vestpaa at sprede oplysning, ialfald gjennem de øvre
lag af bondebefolkningen, og at skabe et livligere medliv i de
større aandelige interesser, ligesom det ogsaa støtter bondens
selvstændighedsfølelse ligeoverfor embedsmanden og giver ham en
jevnbyrdighed med denne, der lidt efter lidt udrydder den
nedarvede mistænksomhed, den dulgte uvilje, som aarhundreders
misforhold i dannelse, i sympathier og levesæt, og som tildels
ogsaa vilkaarlig færd fra embedsmandens side har indplantet i
bondens sind. Men her staar vi ganske vist ogsaa foran det,
som er storbygdernes fare. Vistnok falder det lettere her at
bygge bro mellem bondens og bymandens dannelse, vistnok
hindrer naturens større gavmildhed den bekjendte vestlandske
dvergvækst og lægger landet mere aabent for kulturens indsig;
men til gjengjæld har ogsaa de samme næringsvilkaar fremavlet
samfundsdannelser og skabt fristelser, som de fattigere strøg har
været befriet for. Den store formuessamling i enkelte slægter
har saaledes grundlagt en klassesplid indenfor selve bondestanden
— et bondearistokrati ligeoverfor en fattig husmandsklasse —,
som der ikke findes synderlig spor af paa Vestlandet med sine
jevnstore smaabrug uden afsætning af betydeligere kapitalmængde
og med fiskets alfarvei til vinding. Storbøndernes rigere midler
og landets bedre samfærdselsvilkaar har ogsaa ledet til en
forelskelse i kulturens udvortes, som ofte har endt med at sprænge
de naturlige forhold og at forfuske de bedste grunddrag i
folkenaturen. De østlandske forhold frister nemlig i langt høiere grad
end de vestlandske til et liv paa laan og leie; man vil have
baade sit husliv og sit samfundsliv i de store udenlandske mønstre;
man kommer til at fornegte sin egen eiendommelighed, som den
er vokset frem af oprindeligt anlæg, naturlige og historiske vilkaar,
som en blot og bar indskrænkning, man med en unaturlig
kraftanstrengelse maa tøie sig ud over.»
Ifra sin reise paa Hedemarken i 1803 skriver Pram:
«Her hersker i om ei alle, ei engang vel de fleste, saa dog
i mange Bønders Huse en Elegance, som meget overgaaer, hvad
man tænker sig almindelig ved en Bondevaaning.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
