Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
651
I almindelighed ender det med giftermaal.
Meyer kalder natteløberiet en gammel fællesgermansk uskik.
Sandsynligvis er det rigtigt, at det baade er gammelt og
fællesgermansk.
Eilert Sundt siger i sin bog om «Sædelighedstilstanden i Norge»
1857, at i sagaerne skal der ikke være spor af nogen saadan
nattefrierskik, og vi tør vel deraf slutte, at den ikke har været,
ialfald ikke i de bedste familier.
Vistnok er natteløberiet, saavidt vides, ikke direkte omtalt
i sagaerne, men allerede i Haavamaal staar der blandt andre gode
raad ogsaa dette, at man skal
myrkri viö man spjalla
mçrg ero dags augo,
eller man skal tale med mø i mørke, thi mange er dagens øine.
Den her udtalte opfatning, at man helst bør gaa paa frieri
i mørke, er vistnok den gamle nationale og maaske endnu paa
landet den almindeligst udbredte. En gut, som kom paa frieri
paa lyse dagen i arbeidstiden, vilde komme paa folkemunde og
blive til latter i bygden, og desuden ansaaes i gammel tid en
aabenlys henvendelse direkte fra beileren til pigen som en
krænkelse.
Den spredte bebygning, de lange afstande i forbindelse med
nordmændenes urgamle opfatning af ægteskabet, som et borgerligt
kontraktsforhold gjorde, at frieri om natten blev det naturlige. Der
maatte være en visittid, da man ikke behøvede at reise forgjæves,
og da pigerne var forberedt paa at modtage visit, og til denne
visittid var lørdagskvælden den beleiligste, da ugens arbeide var
færdigt, og da hviledagen følger paa.
Men ikke alene for de ungdommer, som skulde ud paa frieri,
men ogsaa for dem, som strævede ugen igjennem paa en ensom
gaard, blev oftest lørdagskvælden den tid af ugen, der ofredes til
den selskabelige sammenkomst paa nabogaardene, hvor de da
kunde komme stilfærdig uden at volde opstyr og uindbudne og
uden iagttagelse af det cerimonel, som paa gaardene er forbunden
med et besøg i dagens fulde lys.
Forsaavidt falder disse besøg om lørdagskvælden i og for sig
bekvemmere og indenfor rammen af det, som ansees for passende
og tilladeligt, men en anden ting er det, at den frie og
ukontrollerede omgang mellem unge mennesker kan give anledning til
misbrug og letfærdighed.
I saa henseende er der stor forskjel paa de enkelte bygder,
og her hidsættes som ret karakteristiske nyere bemærkninger om
natteløberiet af sognepræsten i Stange paa Hedemarken og af
sognepræsten i Ullensvang i Hardanger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
