Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HKFOLKMNG.
ti «7
Folksägner» : Skogsraaet lever i de store skoge og beskrives som
en ung, vakker jomfru, naar man ser hende forfra, men bagfra
er hun hul som et deigtrug eller en morken stubbe. Sjøraaet
bor paa bunden af havet eller af indsjøer og er klædt i en
skinnende hvid kjole og derover har hun en lyseblaa trøie.
Til skogsraaet og sjøraaet kommer ogsaa bergraaet, som faar
forskjellige navne, i Dalarne rådande. Vester-Dalarne bergrånda.
Gestrikland bergrå.
Hvorledes raaer og andre lignende væsener er blevet til,
beretter Maximilian Axelson (Vester Dalarne, Sthlm 1850, s. 118 flg.):
Der er baade skogsraa og sjøraa og tomtegubber, og det
voldte Josefus, som var overengel i himmelen. Han var som en
oberst her paa jorden, men saa begyndte han at blive stolt, og
hans undergivne ligesaa. Men da bar himmelen dem ikke
længer, og de damp ned, og de, som da faldt i sjøer, blev
sjø-raaer, og de, som faldt i skog, skogsraaer, og de, som faldt paa
tomter, blev tomtegubber.
Sjøraa-a kan paatage sig forskjellige skikkelser, men den, som
har seet hende i en slig, bliver gjerne syg efter det og har
vanskeligt for at komme sig igjen.
Velvillige besøg foretages undertiden til huldrefolket, og det
gaar da i regelen godt og vel, men det er vanskeligt, naar man
skal gaa, da bør man slænge sig tilside, naar man kommer ud
døren, thi der er en, som kaster et gloende jern efter en.
Her er et sagn fra Tønset:
Den ongdigre frosk.
En kone stod i ageren og skar; saa kom en «ongdiger
frosk hoppende lige imod hende. Hun ståk det flade af sigden
(skjuruen) under deu, løftede den lemfældigt op og sagde
spøgende: Du trøng snart jor’mo’r.» Saa satte hun den ned
igjen.
Nogle dage senere kom en fremmed mand til hende og bad
hende følge ham hjem, da kjærringen hans havde «baanvondt».
De to gik en liden stub, og saa var hun med et i en rummelig
stue, hvor et kvindfolk illskreg i en seng, og nogle underlig
klædte kjærringer for som forstyrrede frem og tilbage paa gulvet.
Konen gik hen til sengen, lagde sin haand paa den syge, og
straks blev huldrekonen forløst med et vakkert barn. Konen flk
god betaling, og da hun skulde gaa, gav huldrekonen hende det
raad at slænge sig fort til side, i det samme hun gik ud af
døren, ellers vilde tuftemanden skade hende; «han glømer itt’
arta,» føiede hun til. Da konen forlod stuen, kom en gloende
pil farende igjennem døren; men kjærringen slåp, for hun havde
slængt sig tilside.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
