- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
669

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

69

sad han og rørte sig ikke. Da lik jormoren et indfald: «Nu er
hun forløst,» sagde hun til manden. Forbauset slåp han taget
og spurgte, hvorledes det gik til. Da tog hun øieblikket iagt
og lagde haanden paa barselkonen, og i det samme øieblik blev
hun forløst.

Manden paa Grøtlien i Kvikne fik en julekvæld besøg af en,
som han ikke før havde seet. Den fremmede bad ham følge
med til hans hjem lige i nabolaget. Grøtli-manden undredes
paa, at der skulde være en mand i hans nabolag, som han ikke
kjendte. Han fulgte dog, og da de havde gaaet nogle skridt
henover tunet, var de i en stor og vakker stue, som Grøtli-manden
ikke tidligere havde seet. Den fremmede bad ham tage plads
ved bordet, som var dækket med julemad. Medens de spiste,
kom «stallet» fra Grøtli-hestene rindende ned paa bordet. «Der
ser du,» sagde fremmedkaren, «hvordan jeg har det, naar jeg
spiser, fordi dir ikke flytter stalden din.»

Grøtli-gubben var nu ikke sen med at faa stalden flyttet,
og efter den dag fulgte altid lykken med ham.

At folk bliver bergtagne, omtales ofte, og da baade jenter
og gutter; undertiden slipper de fra det, men de bliver da ofte
underlige.

Jenten fra Elvdala.

En jente fra «Elvdala» (Lille-Elvedalen) blev taget i berg,
medens hun gjætede.

Stas var der i tufteværelserne, kopper af guld og sølv
prydede væggene, og de underjordiske søgte at faa hende til at
glemme sit rette hjem. Men jenten likte sig ilde, især da de
vilde gifte hende med en tussekall. Bryllupsdagen kom, og
brudekrone stod paa bordet, men det gik ikke fort; thi
tufte-kvinderne havde det travelt med at flette jentens haar, før kronen
kunde sættes paa hovedet. De var alt færdige med seksten smaa
fletter, da et salmevers randt jenten ihug, og saa sang hun det.
Men da for tuftefolket til alle sider, og hun var med et ude af
berget. Jentens haar var flettet sammen saa kunstig, at de
maatte bruge knappenaale for at løse fletterne. Hun blev siden
gift og havde oftere syner og mærkelige drømme.

Brudekronen.

Der var en fra Øvretajet i Vaaler, som hedte Per. Sent
paa høsten engang blev han liggende langt ud paa natten uden
at faa sove. Hans fæstemø var alene i Gammelstuvolden i Sør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free