Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
703
Finnerne kan ikke paaberaabe sig nogensomhelst paa
sæd-vanebrug bygget ret i den omhandlede egn vestenfor Glommen.
Mod den i 1890 i egnen værende fin, John Thomassen, reiste
skadelidte opsiddere i Kvikne, Vingelen, Vangrøftdalen, Tønset
og Lille-Elvedalen søgsmaal.
Trods alle disse klager mod John Thomassen holdt han sig
dog i en aarrække i disse egne, hvor han ingen ret havde, idet
han holdt en fast advokat i Kristiania, der førte alle hans sager
og vandt tid.
Processerne gik John Thomassen imod, og han maatte
omsider fortrække. Opsidderne, som imidlertid led stor skade og
blev utaalmodige over den lange tid, det tog at komme til
endelig afgjørelse, fattede beslutninger om at jage finnerne og traf
tildels forføininger i denne retning, hvilket har foranlediget klage
til vedkommende myndigheder fra John Thomassen. Fra
opsid-dernes side blev dog ingen vold anvendt.
Paa strækningen mellem Fæmunden og Tufsingdalen. Finnerne har,
saalæuge de har været i Røros herred, antagelig søgt vinterbeite i
egnen om Fæmundens nordende. De har boet dels paa gaardene,
dels i gammer. Paa vestsiden af Fæmunden har de opholdt sig
i Flensmarken (Flenskampene) og ved Gammelhytten (Røros værks
tidligere Fæmundhytte). Søndenfor Flenskampene har rensdyrene
som oftest beitet syd til Buhøgda paa fjeldryggen fra
Flenskampene mellem Fæmunden og Tufsinga til henimod Korsnesodden.
Den her omhandlede strækning af Tolgen maa efter den
stedfundne brug betragtes som en del af den nordenfor liggende
beitesmark (i Røros), som udgjør det egentlige felt for Røros- og
Tydals-finnernes vinterbeitning.
Vestenfor Tufsingdalen er fjeldstrækningen om Saalaakinna saa
høi, at den egner sig til sommerbeite for renen, særlig fjelddalene
og høiderne, medens selve Saalaakinna er temmelig nøgen.
I denne egn har omkring 1891 opholdt sig tre finner med
familier.
Egnen beitedes af mindst 1 500 ren. Oprindelig svenske finner
kom hid vinteren 1882—83 fra egnen langs rigsgrændsen
østenfor bergstaden Røros, indtil de tog tilhold i Tolgen. De søgte
beite for sine ren om sommeren fornemmelig rundt om
Saalaakinna og om vinteren omkring Langsjøen mellem Fæmunden og
fjeldet Gloføken og sydover, undertiden lige til sjøen Isteren.
De fastboende førte klage over skaden paa slaatter,
havnegange, mosetag og høstakker. Finnerne paa den anden side
besværede sig over, at de fastboende nedskjød ren, hvilket skulde
ske hyppig. De fastboende anlagde flere processer mod finnerne.
Aastedssager er anlagt for at faa fastslaaet en grændse, inden
hvilken finner skal være uberettigede til at færdes med sine ren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
