- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
705

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

705

Schnitler, som foretog undersøgelser, angiver Tydalen som den
sydligste egn, hvortil finnerne er komne, dog saaledes, at de
havde forsøgt at udbrede sig længere mod syd til «Brækken og
Fæmunds østre fjelde», men var drevne tilbage af bønderne.

Ogsaa svenske finner har, ialfald til visse tider af aaret, søgt
med sine ren hen til denne egn. I de sidste 50 aar eller maaske
noget længere har disse svenske finner havt tilhold paa norsk
grund nær gaarden Sylen lige ved rigsgrændsen østenfor
Elgaaen kapel.

Paa dette sted har disse finner gammer, og de har opholdt
sig der med sine ren aarlig i regelen fra midten eller slutningen
af juli til slutningen af september. Renantallet øgedes, navnlig
da de indtager til bevogtning dyr, tilhørende svenske fastboende.
De har derfor søgt beite nordover mod Røa og sydover til
Val-dalen, og dyrene er tildels komne vestover lige til de ved
Fæ-mundens østre bred liggende brugs hjemjorder, over hvilket
navnlig opsiddere paa Elgaaen besværede sig. Undtagelsesvis
berettes om et enkelt besøg for længere tid siden ved
Drevsjø-moen ved Fæmundens sydende.

De finner, hvis koier laa paa norsk grund ved Sylen, havde
i 1890 ca. 1 000 dyr til bevogtning. Østenfor rigsgrændsen i
nærheden af Sylen er koier, som benyttes af finner, der har under
bevogtning mindst 1 000 dyr, hvoraf størsteparten tilhører svenske
bønder. Disse dyr beiter tildels paa norsk grund.

Søndenfor Sylen er langs rigsgrændsen ingen finner, som
lader sine rensdyr beite paa norsk grund.

Den østenfor Fæmunden liggende strækning af Tolgen egner
sig til beitesmark for rensdyr vinter som sommer. Beituingen
vil her medføre forholdsvis ringe ulempe for de faa opsiddere
(2 selveiere og 17 leilændinger paa smaabrug).

Strækningen antages at have tilstrækkelig beite aaret rundt
for indtil 2 000 ren.

Det er tvilsomt, om svenske finner efter gammel sædvane
har søgt hen til denne egn, og de har neppe nogen ret efter
alders brug. Brugen i sin almindelighed har ikke strakt sig
udenfor aarstiden fra midten eller slutningen af juli og indtil
slutningen af august.

I 1890 begav de svenske finner sig ikke tilbage til Sverige i
slutningen af september, men slog sig til ro med sine ren paa denne
side af grændsen i længere tid, i strid med hovedregelen i
finnelovens § 3.

Kvæner. Befolkningen i Hedemarkens amt er for den
allerstørste del nordmænd. Kun en ringe del af amtets beboere,
væsentlig i Solør Finskog og tildels i Tryssil og enkelte i Elverum,

45 — Hedemarkens amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free