Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
707
land under beskyttelse af hertug Karl. Disse indvandrere til
Sverige var temmelig talrige, spredte sig over vide strækninger i
Sverige, og senere drog en del over grændsen til Norge, hvor de
bosatte sig i grændselandskaberne i Hedemarkens amt, og herfra
udbredte de sig ogsaa vestover, som senere omtalt.
Aarsagen til, at kvænerne drog fra sit hjem i Finland til
Sverige var den samme, som nu tildags for det meste bringer
folk til at udvandre, nemlig mangel og fattigdom i hjemmet og
haab om bedre udkomme i det fremmede land.
Dertil kom, at hertug Karl lovede dem jord og skattefrihed
i visse aar i folketomme, skogrige egne, hvor de uhindret kunde
jage og fiske og brænde sine rugbraater, «svedjebruk». Endelig
var der i Finland under klubbekrigen og feiderne med russerne
herjet paa mange steder, saa sikkerhed paa liv og gods var ringe
i hjemlandet. Strenge godseiere og uredelige fogder forøgede de
misfornøiedes antal, og i et brev af 29de mai 1580 fra hertug
Karl til hans bror, kong Johan, heder det, at de kvæner, som
er komne fra Finland, klager over fogderne der og siger, der er
ikke lov og ret for fattige bønder.
Foruden de anførte økonomiske og politiske aarsager til
kvænernes indvandring til Sverige kom da som ved andre
udvandringer personlige grunde for enkelte, saaledes forbrydelser
eller kjærlighedshistorier, idet lovens straffende arm eller forældres
vrede ikke naaede frem til fjeldbygderne i Gestrikland eller
Verm-lands timils skoge.
Den vei, kvænerne drog, kjendes ikke nøie. Den har
vistnok gaaet over havet ved Alandsøerne eller rundt den botniske
bugt. Sagnet gaar om nogle, at de har vandret rundt en
hav-bugt 300 mil, men de fleste turde dog have søgt over havet,
enten nu dette var aabent eller islagt.
Kvænerne i de svenske Finnmarker stammer fra Savolaks,
derom vidner deres dialekt og deres gamle sagn, og dette
bekræftes af Aminoff, som siger, at kvænernes sprog er den
nord-savolakske dialekt forældet. Ogsaa den mundtlige tradition
angiver Savolaks som hjemstavn for de udvandrede kvæner; mange
nedstammer derhos fra det i Tavastland liggende Rautalampi.
Hillpfer siger i sin beskrivelse af Stode sogn, at de ikke
vidste andet at berette om sin herkomst end, at de omkring aar
1600 var flyttet did fra Rautalampi og Tavastie eller Tavastelen
i Finland.
Pontoppidan angiver tiden for kvænernes indvandring i Norge
til 1624.
Efter sagnet var det ved Røgdensjøen, at den første kvæn
slog sig ned, og herfra var det især, at de udbredte sig i Norge.
Disse strækninger var den gang tyndt befolket eller ubeboet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
