Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
717
«De kunde alle tale norsk, skjønt enkelte af dem, ældre
kvinder og børn, var faamælte i samtaler paa dette sprog; men
paa deres bløde, jeg kunde næsten sige affekterede, dialektfri
udtale hørte man snart, at norsken var et tillært sprog, og det
var tydeligt, at de først var i sit rette element, naar de talte
finsk, det udelukkende omgangssprog mellem dem selv indbyrdes,
og det aldeles rent og uforvansket finsk.»
Professor Retzim bemærker efter en reise, han i 1874 havde
foretaget, at i adskillige bygder, saavel i Vermland som i Dalarne
og i Norge, hvilke for nogle aartier siden hovedsagelig eller for en
stor del beboedes af kvæner, er det kvænske sprog aldeles døet
ud eller lever kun igjen i en del stedsnavne og i et faatal ord,
hvis betydning den nulevende befolkning neppe kjender. I andre,
fjernere liggende bygder er det kvænske sprog endnu det, folket
benytter sig imellem. Men alle kvæner, som Retzius paa sin reise
havde truffet paa, kunde ogsaa tale svensk og norsk, og de syntes
i almindelighed ikke at lægge nogen videre vægt paa sin
oprindelige nationalitet.
Nu træffes i Norge neppe nogen, som udelukkende benytter
sit gamle sprog. Men der er mange, som taler det, og øvelsen
holdes vedlige ogsaa gjennem salmebøger, bibler og bøger, som de
har faaet fra Finland paa kvænsk, og som de endnu gjemmer paa og
tildels læser i. Dog synes den yngste generation ikke at følge
videre med; der er voksne mænd, hvis forældre har talt kvænsk,
men de forstaar tildels ikke dette sprog nu.
I Tryssil er der nu ingen, som kan tale eller forstaa kvænsk,
men for hundrede aar siden var det anderledes, som A. C. Smith
beretter i 1784:
«I Selskab med de Norske tale Finnerne altid vort Sprog,
skjøndt deres Maal røber dem; men aldrig saasnart komme de
hen i en Vraae, førend de strax begynde paa deres Finskereren.»
A. C. Smith beretter videre:
«Jeg har Finner i mit Sogn, virkelige ramme Finner, Finner,
hvoraf endeel læse og forstaae det finske Sprog ligesaa godt, som
om de skulde boe i Åbo i Storfinland: alene der ved nogle Ord
kan findes en eller anden Afvigelse i Udtalen, en saadan
Forandring, som kan mærkes i Sproget hos en fra Kjøbstaden og en
fra Landet.»
Nu er der, som sagt, ingen i Tryssil, som forstaar det mindste
kvænsk, men det heder nu i 1901, at for et.halvt snes aar siden
var der i Skjærberget en, som endnu kunde forstaa det. De
sidste levninger af det kvænske sprog synes saaledes uddød i
Tryssil omkring 1890.
Om kvænernes udtale af det norske sprog skriver Smith:
«I Udtalen udmærker denne Slægt sig meget fra vor. Baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
