Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
719
Muutamilla kylillä on v’ielä savutupa, jossa on kiukoa,.
niinkuin Suomalaiset ennen pruukkas, ja on kylpysauna.
Det betyder:
Sjøen er stor, og vi ser nogle «byer» paa den anden side,
og omkring sjøen er skog opover aasen. Og der er 2 dampsage
ved sjøen. De fiske, som vi faar i sjøen, er gjedde, abbor, murt
og laks og lidt aal.
I nogle «byer» er der endnu røgstue, i hvilken der er ovn,
saaledes som kvænerne brugte før, og der er badstue.
Paa bogsprog i Finland vilde det hede:
Järvi on iso, ja me näemme muutamia kyliä toisella puolella,
ja ympäri järveä on metsää mäen päälle.
Ja on 2 höyrysohaa järven rannalla. Niitä kaloja, jotka me
saamme järvestä, on haukia, ahvenia, särkiä ja lohia ja vähää
ankeriaita.
Muutamilla kylillä on vielä savutupa, jossa on kiuas, niinkuin
Suomalaiset ennen pruukkasivat, ja on kylpysauna.
Kvænerne paa de norske Finskoger, der, som omtalt, er
indflyttede fra Vermland, er oprindelig komne fra Savolaks i Finland.
Den dialekt, som tales af kvænerne i Vermland og de tilstødende
egne i Norge, stemmer derfor nærmest overens med de dialekter,
som tales i Savolaks, men den er bleven staaende paa et ældre
udviklingstrin. Dialekten blev i 1871 undersøgt af finlænderen Torsten
Aminoff, der i et lidet skrift, «Tietoja Wermlannin Suomalaisista»
(Efterretninger om kvænerne i Vermland), Helsingfors 1876,
giver oplysning om disse kvæners historie, skildrer sin reise blandt
dem og giver en fremstilling af dialektens grammatik med
sprogprøver. Han bemærker, at «lydene i Vermlands Finskoge er i
det hele taget de samme som i de ældre savolaks-dialekter. Men
den almindelige brug af svensk og norsk har dog i de sidste
tider gjort Vermlands-kvænerne kjendte med lydene d og /, skjønt
disse lyd endnu ikke bruges undtagen i de nyeste laanord. Paa
nogle steder er de haarde konsonanter k, t, p (uaspirerede) i det
indre af ord under paavirkning af norsk og svensk hos den yngre
slægt gaaet over til g, d, b*).»
*) Nøiere oplysninger om kvænerne paa den norske side findes hos P.
Nordmann, «Finnarne i mellersta Sverige», Helsingfors 1888, side 133—143.
E. Sundt, «Beretning om fantefolket i Norge, 1850», side 191 ff., er
kritiseret af finnen Gottlund i hans bog «Näsperlan», Helsingfors 1868,
side 9—25. Seminaradjunkt A. Segerstedt i Karlstad (nu død) har
forfattet et stort skrift: «Finnbefolkningen i mellersta Sverige och
syd-østra Norge», 2 bd. folio, 1888 og 1890; det er ikke trykt, men
manuskriptet findes i 2 eksempl., 1 i Stockholm og 1 paa universitetsbibliotheket
i Helsingfors. Af nyere skildringer kan mærkes: K. B. IViklend, «Ett
besøk i Varmlands finskogar» i Svenska turistforeningens Årsskrift 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
